// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Helle Brønnum Carlsen og Pia Scharling: Castel Vittorio – historier og opskrifter fra vores norditalienske spisekammer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Livsstil, Mad og drikke

Helle Brønnum Carlsen og Pia Scharling: Castel Vittorio – historier og opskrifter fra vores norditalienske spisekammer

Skrevet af den 11. maj 2020 – 06:33Ingen kommentarer

Italien og særligt Norditalien har en særlig plads i mit hjerte. Derfor er det helt fantastisk at lade sig opsluge af Helle Brønnum Carlsen og Pia Scharlings nye bog: Castel Vittorio,- historier og opskrifter fra vores norditalienske spisekammer.

De to forfattere har begge tabt deres hjerter til Ligurien i Norditalien og da Pia har et hus i Castel Vittorio, som de begge besøger flittigt, formår de at tage os med til den knap så turistede del af landet.

Her besøges køkkener, hvor måltiderne er i centrum med en stolthed og et naturligt engagement der vidner om stor kærlighed til råvarer og traditioner.

I disse køkkener findes en række mennesker, der deler ud af deres viden og kendskab til madkulturen i Ligurien. Forfatterne beretter om vidunderlige, ærlige og ydmyge folk, der inviterer indenfor. I bogen er der en række fortællinger om steder, markeder, restauranter og naturområder, der alle bidrager til den helt rigtige italienske stemning. En lang række opskrifter giver dig lyst til at skabe en lille bid af Italien hjemme i dit eget køkken.

Opskrifterne er fint og overskueligt sat op med skønne fotos. En dejlig buffet med klassisk Norditalien og følelsen af at være inviteret indenfor hos helt særlige og lidt hemmelige steder.

Der sendes ekstra mange tanker i retningen af Norditalien i dette forår, med håbet om at der snart igen må summe af madglade besøgende på de små herlige steder.

Helle Brønnum Carlsen har en ph.d. i mad og æstetik, er madanmelder og har skrevet mange kogebøger og undervisningsbøger. Hun har i denne bog arbejdet sammen med Pia Scharling der har rejsebureauet PUST, der arrangerer rejser for madglade danskere der interesserer sig for kunst, natur og musik.

Helle Brønnum Carlsen og Pia Scharling, Castel Vittorio – historier og opskrifter fra vores norditalienske spisekammer, Muusmann Forlag, 2020

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.