// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Alafair Burke: Bag facaden
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Amerikansk, Domestic noir, Roman, Thriller

Alafair Burke: Bag facaden

Skrevet af den 14. december 2019 – 06:12Én kommentar

Angela bor sammen med sin mand Jason i et luksushjem på Manhattan. Han er en fremtrædende og magtfuld professor og konsulent med eget firma, og han tjener masser af penge.

Da de mødtes, var Angela enlig mor og lavede catering ved private fester. Deres liv er på overfladen perfekt, men en dag anklager en ung praktikant i Jasons firma ham for upassende, seksuel opførsel og i kølvandet på denne anklage vælter skeletterne ud af skabet.

Jason får sig selvfølgelig en fremtrædende forsvarsadvokat, og det tager ikke lang tid at hænge de anklagende kvinder til tørre. Som hustru til den anklagede forventes det også, at Angela tager del i at forsvare sin mand, men hun kæmper samtidig med en historie fra sin fortid, som hun for alt i verden ikke vil have ud.

Bogen er bygget op omkring kvinden bag den magtfulde mand, der ved første øjekast fremstår som en hengiven og måske lidt undertrykt kone, der føler, at hun skylder sin mand for deres flotte livsførelse. Og det er et generelt tema i bogen det med de stærke kvindelige hovedpersoner. NYPD-kriminalbetjenten, der efterforsker sagen er kvinde, ligesom Jason topforsvarsadvokat er kvinde og det hele er bundet op omkring #metoo tematikken. Det er en slags femi-domestic noir om man vil.

Bogen spiller på flere tangenter. Der er noter af klassiske amerikanske retsalskrimier, lige som det er en moderne domestic noir thriller.

Jeg var godt underholdt og den er let læst.

Er du til bøger som Paula Hawkins Kvinden i toget, Gillian Flynns Kvinden der forsvandt eller duoen Greer Hendricks og Sarah Pekkanens Kvinden mellem os (okay, der er vist nødt til snart at være nogen, der finder på nogle mere originale titler til disse domestic noir baskere…), så vil du helt sikkert også kunne lide Alafair Burkes Bag facaden.

Alafair Burke, Bag facaden, Gads forlag, oktober 2019, 349 sider.

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.