Journalisten Philip Khokhar har begået en ganske gedigen personlig beretning om det Afghanistan og Kabul, hvor han har rejst og boet i et årti. Khokhar er langt fra den første danske journalist, der har rejst og boet i det krigshærgede land – og langt fra den første, der har skrevet en bog om det.

Men DR’s Asien-korrespondent formår at forny genren en lille smule ved at inddrage sig selv mere end andre før ham. Vi kommer ikke så meget med ud på opgaver, men hører mest om Khokhar selv og det kollektiv han bor i gennem flere år i Kabul samt hans venner i byen.

Normalt er det en tilgang, som undertegnede anmelder ville opponere kraftigt imod og finde ganske ligegyldig. Men Khokhar formår at gøre det interessant og varedeklarere det også (næsten) fra starten. Desuden fortæller han sine venners historier med et glimt i øjet og hudløst ærligt. Og endelig, så er bogen gennemsyret af en mærkværdig kærlighed til den møgbeskidte og hærgede by Kabul. Det kan man ikke undgå at lade sig rive lidt med af. Men samtidig er den også melankolsk, da vi undervejs i bogen også møder folk, som dør senere i bogen. Ikke mindst Khokhars nære ven.

Alt i alt (endnu) en fin lille beretning, som ryger op på reolen ved siden af lignende bøger fra Simi Jan m.fl.

Philip Khokhar: Tilbage til Kabul – reportager fra en krig uden ende. Rosinante, 2018. 270 sider.