Audrey har tilbragt det meste af livet på et sindssygehospital. Ingen ved hvad hun fejler, for hun er uden kontakt med omverdenen og plaget af nogle mærkelige bevægelser, hun gør igen og igen.

Audrey blev ramt af en mystisk epidemi af sovesyge, encephalitis lethargica, der plagede verden fra 1917 og ca. 10 år frem. Mange døde af sygdommen, og nogle endte som Audrey som halvt bevidstløs, halvt sovende, gemt væk på en anstalt fordi lægerne ikke anede, hvad de skulle stille op.

I 70’erne forsøger en ung læge, Zack Busner, sig med et nyt lægemiddel, L-dopa, der viser sig at have (næsten) mirakuløs effekt. Efter 50 år som zombie vågner Audrey op, og med hende vågner også minderne om før-første verdenskrigs London, hendes farverige familie og det hårde liv på bunden af samfundet i det 20. århundredes begyndelse.

Det var barske tider, og 1. verdenskrig gjorde det ikke bedre. Audreys brødre forsøger hver deres kamp for social opstigning, mens Audrey selv arbejder på ammunitionsfabrikken og lader sig inspirere af socialistiske ideer. Indtil sovesygen rammer…

Hvis du synes, historien om de forstenede patienter med de mærkelige bevægelser og deres mirakuløse opvågning lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Den er også – med andre patienter og en anden læge – fortalt i den Oscarvindende film Awakenings med Robin Williams og Robert de Niro. Historien om sygdommen sovesygen, der ramte flere millioner mennesker i kølvandet på 1. verdenskrig og årene derefter, er altså sand. Resten af Paraply er naturligvis fiktion.

Paraply er ikke let tilgængelig. Den flydende bevidsthedsstrøm stiller store krav til læseren, for strømmen hopper både mellem personer og i tid og sted, nogen gange nærmest midt i en sætning. Jeg var på én gang fascineret, forundret og forvirret over Paraplys sprog og bevidsthedsstrøm, men Audrey gør indtryk – også selvom man skal investere lidt for at få det fulde udbytte af hendes historie.

Will Self: Paraply. Tiderne Skifter, 368 sider. 2017. Oversat af Sara Koch.