Fra en fængselscelle fortæller hun os sin historie. Det fremgår ikke eksplicit, hvad hun er dømt for, men vi ved det godt alligevel. Det er simpelthen bare for grusomt at sige højt.

Historien starter tilbage i hendes barndom i Sri Lanka, hvor vi hører om smukke landskaber, stærk mad og endnu stærkere kulturelle forhold. Den tager os videre med til Amerika, som hun flygter til med sin mor efter en familietragedie. Vi er med ind i hendes amerikaniserede voksenliv med mand og barn, da det utænkelige finder sted.

Alle har en historie. Den kan ofte fungere som undskyldning for ting, der sker senere i livet. Det gør denne ikke i denne her historie, men den forklarer og nuancerer.

Det er en stærk og troværdig bog. Noget af det bedste jeg har læst i længere tid. Færdig blev jeg på få dage, da jeg ikke havde lyst til at stoppe. På nær til aller sidst. Dér hvor alle vil få lyst til at stoppe, så det ikke sker.

Nayomi Munaweera, Det der er imellem os, Cicero, januar 2017, 304 sider.