En fars fortællinger til sin lille søn. Om verden. Om kvinder. Om at spille i et band og Manchester United og hvor Felicias mor ikke kan lide hans far. Det er set før, men det er sjældent set så sjovt. Ting, min søn skal vide om verden er en lille perle fra den svenske succesforfatter Fredrik Backman, der også har skrevet bestselleren En mand der hedder Ove.

Det er ikke de største dybsindigheder, man finder i denne bog, så hvis man leder efter en indføring i forældreskab eller en dyb mening med livet skal man lede et andet sted på reolen. Men det er morsomt. Rigtig morsomt. Og har man børn, vil der være mange genkendelige scenarier, der dog har fået dette lille Backmanske twist. Vidste du for eksempel, at sundhedsplejersker ikke bryder sig om ordet dressere?

Jeg har været vild med Backman siden En mand som hedder Ove (læs bogen, se filmen – i den rækkefølge), Ting, min søn skal vide om verden, er den absolut letteste af hans bøger – en samling af klummer og ikke en egentlig roman. Den savner måske de mange lag fra Backmans øvrige bøger (Min mormor hilser og siger undskyld er eksempelvis bag den underfundige facade en gribende og fremragende roman om sorg og tab, og den livsvisdom er der ikke – trods titlen – i Ting, min søn skal vide om verden.) Til gengæld grinede jeg adskillige gange højt af de mange sjove betragtninger og hændelser.

Svenskerne gav os for år tilbage femikrimien. Nu vælter de sig i denne slags underfundige, underspillede og humoristiske litteratur, med Backman og Jonas Jonasson (Den hundredårige, der kravlede ud af et vindue og forsvandt) som de mest populære (på dansk i hvert fald). Jeg er væsentlig mere vild med den svenske humor end med den svenske femikrimi, og Ting, min søn skal vide om verden er en fin repræsentant for klummeskrivning i denne genre.

Ting, min søn skal vide om verden er den fjerde Backman bog på dansk, men den er faktisk oprindeligt i Sverige udgivet samme år som debuten om den kværulantiske (og alligevel kærlige) Ove.

Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden. 176 sider. People’s Press. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild.