// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Sif Orellana: Slyngler & stanglakrids
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Livsstil, Mad og drikke

Sif Orellana: Slyngler & stanglakrids

Skrevet af den 26. februar 2015 – 07:59Ingen kommentarer

slynglerSlyngler & stanglakrids er en skøn bog!

Hvis jeg skal uddybe det, kan jeg sige, at det er en inspirerende, smuk, tung (bogstavelig talt), humoristisk, alvorlig, tænksom og skøn bog.

Jeg elsker Sifs tilgang til livet – hendes personlige kommentarer, de små finurlige citater fra børnene og den narrative fremstilling af alt det basale: dejlig mad, familieliv, fælles oplevelser.

Slyngler & stanglakrids er nyeste skud på stammen hos den populære forfatter. Hendes tidligere bøger står i de fleste børnefamiliehjem og i vores familie er der en række klassikere i køkkenet, der kun kan laves efter Sifs opskrifter.

Bogen er, som de andre, en samling af opskrifter der afspejler de forskellige årstider og deres karakteristiske råvarer. Derudover er der ideer og opskrifter der kan bruges året rundt og en fin indledning med en rundvisning i det virtuelle supermarked.

Sif har meget på hjerte og det er mere end bare opskrifter – det er en holdning til sundhed på flere planer. Den sunde kost, den sunde krop og den sunde hjerne. Hendes kodeord er balance, for der skal også være plads til nydelsen og det søde liv.

Opskrifterne og idéerne er på smukkeste vis fulgt op af virkelig fine og stemningsfulde fotos taget af forfatteren selv. De skal nok få tænderne til at løbe i vand og få rejsefeberen til at blusse.

Sif Orellana er kendt for Krudtugleserien – hvor der tidligere er udkommet: Krudtugler & Kanelsnegle, Rollinger & Roulader og Spilopper & Stjerneskud.

Slyngler & stanglakrids er finaleudgaven i denne serie, som Sif udgiver på eget forlag. Hun har heldigvis flere gode sager i støbeskeen, så følg hende gerne på instagram eller på hendes blog: www.siforellana.dk.

Sif Orellana, Slyngler & stanglakrids, Tinkerbell Books, 351 sider, 2014

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.