For en måneds tid siden ville forfatteren Henrik Pontoppidan være fyldt 150 år. De fleste af os kender hans store romaner Det Forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige, men han skrev en fjerde og det er måske den vigtigste og mest aktuelle: Mands Himmerig.

Vi er i København i tiden før 1. verdenskrig og kampen mellem Højre og regeringspartiet, det liberale Venstre, mellem reaktionen og de progressive kræfter foregår med alle kampmidler og særligt aviserne er kamppladsen.

Niels Thorsen forsøger på at blive redaktør for Friheden, som står tæt på regeringspartiet og udpegningen til redatørposten sker i samråd med partistyrelsen, men bremses af de øvrige ledende medarbejdere på avisen. I stedet bliver Thorsen redaktør på Døgnet, der omvendt står tæt på Højre og starter en indæt kamp mod Friheden og regeringspartiet: En for en tog han dem i Nakken og rystede al Indhold ud af de, indtil de hang i hans Hånd som tomme Sække.

Thorsens kamp er blodig alvor og altfavnende og dermed bliver han blind for hans hustrus, Astas, behov for kærlighed. De to mennesker har tidligere levet adskilt og bliver aldrig forenet: De opnår aldrig at ophæve den ensomhedens forbandelse, der hviler over mennesker der aldrig tør elske rigtigt. Det ender da også tragisk med Astas selvmord. I modsætning til Thorsens kamp så møder vi undervejs også filosoffen Dr. Vadum, der mere eller mindre har meldt sig ud af kampen: Jeg tror lige så lidt paa Pressens som paa Kirkens Evne til at forædle Masserne. Men det er Dr. Vadum, der finder kærligheden, det evige Mirakkel. For Thorsen ender kampen med et udslidt hjerte.

Mands himmerig er magten, arbejdet og karrieren. Men uden kærligheden bliver himmeriget til helvede. Romanen på dette niveau en advarsel til os der arbejder hele tiden og som derfor ikke har overskuddet og modet til vælge kærligheden.

På et overordnet niveau fortæller romanen også om et samfund, hvor medier og penge er afgørende, samspillet mellem journalister, erhvervsliv og politikere er tæt og der er ingen, der, som Thorsen, skal sætte sig op mod majoriteten. Romanen er dermed også aktuel i dag, hvor spindoktorer og kommentatorer sætter en dagsorden, hvor indhold og holdninger forvanskes til gavn for magthaverne. Medierne bliver talerør for hver deres ideologi og efterlader borgerne som magtesløse individer som udelukkende skal forlystes.

Henrik Pontoppidan: Mands Himmerig. 5. udgave, Gyldendal, 1961. Kilde: Jens Kristian Lings: Mands Himmerig eller Helvede. Kronik i Kristeligt Dagblad d. 24. juli 2007.