”Hvis du endelig vil tale om venskab synes jeg du skal spørge dig selv om det er det her jeg har brug for fra mine venner lige nu?”

Emilie og Gry er venner. Det har de været i mange år, for det er et venskab, der går helt tilbage til deres barndom. Nu er de bedste venner, som begge er begyndt på deres studie i København, men noget ulmer under overfladen.

Har de altid hinandens ryg, og hvad sker der, når den ene vælger at sætte en anden kurs end først beregnet? En dag melder Gry ud, at hun er droppet ud af studiet og nu vil forfølge en drøm om at blive kunstner og forfatter, så hun flytter til Berlin. Emilie føler sig efterladt i København, og hun tvinges til at afsøge mulighederne for at komme ind i nye fællesskaber og få skabt nye venskaber.

”Jeg har tænkt over, hvordan man finder et fællesskab, når man ikke er et barn længere. Det bliver sværere og sværere at få nye venner. De fleste på studiet har tætte vennegrupper fra tidligere i livet, deres gymnasiegrupper, folk fra folkeskolen, efterskolen, sportsaktiviteter, hobbyer. Jeg vil gerne være venner med Sofie. Jeg tror også, hun gerne vil.”

På en meget fin og nænsom måde undersøger Kristian Thorup i sin debutroman Venter på Gry, om man kan slå op med sine venner? Og hvad der sker, når man pludselig står efterladt alene på perronen venneløs. Emilie har beroet meget at sit liv på samværet med Gry, hvor Gry oftest har sat dagsordenen for, hvad der skulle ske. Det har været hendes lyst og behov, der skulle dækkes, hvor Emilie tit har været en glad brik, der bare kunne flyttes rundt med på Grys spilleplade. Nu er Gry så rejst, og Emilie føler sig slået hjem. Hun skal finde sit eget ståsted uden Gry, og hvordan gør man det? Man sender jo ikke bare en seddel rundt i auditoriet og spørger: ’Skal vi være venner? ja/nej – sæt kryds’.

Romanen er meget vellykket, og den sætter fokus på den udfordring, som måske er lettere tabubelagt, nemlig hvordan får man nye venner og bekendtskaber, når man er kommet op i årene? Man vil jo nødigt fremstå ensom, sær, eller som en der prøver for hårdt. Romanen er skarpskåret, og den viser på en meget fin måde det psykologiske magtspil, der kan være i vennerelationer.

Kristian Thorup, Venter på Gry, Byens forlag, 2026, 240 sider.