Mathilde Kimer: Ikke uden kamp
Man kan udkæmpe kampe på mange forskellige måder og med meget forskellige modstandere. I denne bog væver DR-journalisten Matilde Kimer tre forskellige kampe sammen i én fortælling.
Hendes egen kamp mod kræften og de to ukrainere Orest og Anastasias kamp mod henholdsvis den russiske invasionsstyrke og sine egne indre dæmoner og sin teenagesøn. Alle tre må de kæmpe for det de har kært.
Bogen tager os ind bag overskrifterne fra Ukraine-krigen til nogle af de mennesker, som mærker krigen direkte på deres egen krop. Samtidig får vi den hudløse ærlige fortælling om forfatterens egen kamp. Og om hvordan hun ikke kan vente med at komme tilbage til Ukraine.
De to ukrainere bor begge i byen Kharkiv og det er ogsĂĄ her Matilde Kimer selv vender tilbage til ind i mellem behandlinger pĂĄ Rigshospitalet og lignende. Det fungerer godt med en konkret by som omdrejningspunkt.
“Ikke uden kamp” er en fortælling om tre menneskeskæbner. Det er ikke en frontlinjeberetning eller en bog om Ukraine-krigens udvikling de sidste 3,5 ĂĄr. Det skriver jeg for at mejsle ud i granit hvad det er man fĂĄr. Lidt kynisk kan man derfor sige, at Orest og Anastasia lige sĂĄ godt kunne have boet i Syrien, Gaza eller Sydsudan. Men det gør de ikke. De bor naturligvis i Ukraine. Det europæiske land i krig lige her rundt om hjørnet pĂĄ det europæiske kontinent. Kun en kort flyvetur og et nattog væk. Det gør selvfølgelig historien mere relatĂ©rbar. Og dog. Personligt er det mest Matilde Kimers egen kamp og liv i Hvidovre sammen med sin familie, som fanger mig mest i bogen.
En velskrevet og til tider gribende fortælling om tre menneskers kamp. Og det kan til tider være godt at få tingene konkretiseret og få sat ansigter på en stor begivenheden som en krig på europæisk jord. Frontlinjeberetningen må man så til gengæld gå tilbage og få i Matilde Kimers tidligere bog fra 2016.
Matilde Kimer: Ikke uden kamp. Politikens Forlag, 2025. 247 sider.
