Forsiden på ’Røde’ er næsten symbolsk. En Tesla omsluttet af et voldsomt flammehav. Men nej, tro om igen – det har ikke noget med Trump og Elon Musk at gøre, og bilen er ikke antændt som en protest mod deres fremfærd i USA og verden. Bilen er derimod tilsyneladende selvantændt lige efter, at politimanden Stig har sat sig ind i den, og han brænder ihjel.

Den brændende Tesla er selvfølgelig ikke bare gået op i flammer af sig selv. Stigs død er den første i rækken af flere københavnske politifolk, der må lade livet. En dør efter at være blevet kørt ned af en flugtbilist. En tredje bliver likvideret, og en fjerde forsøges myrdet, så det ligner et selvmord. Midt i det hele står Røde, vores hovedperson. Han er tidligere politibetjent, men blev fyret af sin ven og foresatte, den nu brankede og afdøde Stig.

Røde er stereotypen på en politimand, så det næsten nærmer sig en floskel. Bundkonservativ, hader alt hvad der lugter af woke, og man skal ikke meget til venstre for Moderaterne, før han farer i flint. Og det er da også anklager om magtmisbrug over for demonstranter, der fik ham sparket ud af styrken. Oven i det hele er han i parforhold med Hannah, som er journalist på Politiken. Det er bestemt ikke et samliv uden gnister, da Røde selvfølgelig også har stærkt forudfattede meninger om medier og journalister.

Han arbejder nu som livvagt for VIP’er fra ind- og udland, og det er han god til. Men da Stigs kone spørger om han ikke vil kigge lidt nærmere på den mystiske brandulykke, kaster han sig ind i arbejdet som efterforsker. Det er politiet ikke særligt glade for, og bedre bliver det ikke af, at to mystiske personer dukker op i tide og utide, og advarer ham. Røde er overbevist om, at de er fra PET, og det viser sig da også, at der er mange tråde, de kan trække i.

Røde har svært ved at finde et motiv for politimordene, og det bliver vanskeligt for ham at holde overblikket, da han får en stor opgave med beskyttelse af indiske forretningsfolk, som har planer om at udvikle antabus for narkomaner på danske fabrikker. Måske er der tråde her ind i politiet og magtfulde interesser, som ikke har lyst til at drabene på politifolkene bliver opdaget.

Jakob Melander er en særdeles produktiv forfatter, ’Røde’ er første bind i hans nye serie. Der er mange fine ansatser, gode miljø- og personskildringer, men der er for mange sidehistorier, som ikke har betydning for plottet. Det trækker desværre noget af tempoet ud af bogen, og en strammere redigering ville have fået den til at stå skarpere. Men ingen tvivl om, at det bliver spændende at følge Røde, og hvordan han kommer videre med sit liv og karriere efter en barsk omgang her.

Jakob Melander: ’Røde’. Grønningen 1. 329 sider, marts 2025