// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Johanne Bille: Masker af kærlighed
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Johanne Bille: Masker af kærlighed

Skrevet af den 28. februar 2025 – 07:25Ingen kommentarer

Veninder, drinks, forelskelser, forviklinger. Ja tak! Det er så vidunderligt at forsvinde ind i noget dejlig litteratur, at åbne døren på klem ind til hele det skønne miljø omkring Ahornstræde, når nu verden omkring os ulmer lige rigeligt.

På Ahornstræde har vi tidligere været inviteret indenfor i Milles hyggelige boghandel. Mille er en del af en venindegruppe på fire; Mille, Linea, Rebecca og Lise. En flok meget forskellige kvinder, der mødte hinanden på studiet og nu er videre med jobs, mænd, børn, karriere osv.

Denne gang er det Rebecca og Linea vi lærer bedre at kende. Rebecca har arbejdet i forlagsbranchen, men det var ikke et miljø hun brød sig om, så da hendes interesse for strik fører hende til jobbet i en lille garnforretning, finder hun en ro. Hun lægger billeder op på Instagram og inden længe har hun følgere og tilbydes at udgive en strikkebog. Hun får mulighed for et lille strikkeværksted ikke langt fra boghandlen i Ahornstræde. Efterhånden bliver hun helt hvirvlet ind i den spændende proces, men måske glemmer hun en lille smule sig selv og kæresten Julie undervejs. Det får konsekvenser der kan virke uoverstigelige.

For hvordan ved man hvordan man skal være, når man bare skal være sig selv?

I samme bygning som Rebeccas strikkeværksted ligger Lineas podcaststudie. Hun bruger næsten al sin tid på at arbejde og har ikke tænkt sig at bruge tid på en mand eller en kæreste. Men da der træder en smuk, skøn, charmerende mand ind i studiet, er det svært at holde fast i alle principperne.

Det er dejligt at lære de to skønne kvinder bedre at kende. Johanne Bille skriver på fineste vis om veninderne og der er mange genkendelige ting og emner i bøgerne. Tak for at turde skrive i den lidt mere romantiske genre, men samtidig varmt og humoristisk. Der er brug for det og det er med store glæde at erfare, at Johanne Bille har endnu flere bøger på vej i denne serie.

Jeg har været glad for de to første bøger i serien, men synes for alvor at stemningen er sat her i bog nummer tre.

Johanne Bille, Masker af kærlighed, People’s Press, 300 sider, 2025

Der er lukket for kommentarer.