// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Christoffer Holst: En dyrebar fangst
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Christoffer Holst: En dyrebar fangst

Skrevet af den 17. marts 2024 – 05:36Ingen kommentarer

Louise Collins har været en dygtig, respekteret journalist i hele sit voksenliv, men nu er hun blevet bedt om at gå på pension. Hun har viet sit liv til karrieren og nu er der ikke rigtig brug for hende mere. Hendes gamle far driver en succesfuld hotelkæde og Louise har altid sagt, at hun ikke ville være en del af familiens forretninger.

Men måske kunne hun alligevel tage ud og se på et nyt hotel, der snart skal åbne. Hun har en sikker stil og god æstetisk sans, det kunne være hun kunne bruges til noget.

Som voksen fandt Louise ud af, at hun har en meget yngre halvsøster; Lina. Hun har en lille butik i Stockholm og knokler for at få det hele til at køre rundt. Ved en tilfældighed opdager Lina, at den gamle mand der havde nabobutikken var privatdetektiv og da han dør, bliver Lina så nysgerrig at hun må undersøge hvad han havde gang i.

Louise ankommer til det nye hotel og i samme område en ung pige forsvundet. Det er en historie, der snakkes om og da Lina pludselig har noget information om samme sag, så er begge søstre hvirvlet ind i hele mysteriet og snart bliver det meget spændende. Og de kæmper mod tiden for at finde den unge pige.

”En dyrebar fangst” er første bog i serien om søstrene Louise og Lina. De to umage søstre opklarer sager sammen og finder hinanden på trods af næsten 30 års aldersforskel.

Bogen er rigtig god og på ægte serie-vis er der ting, vi mangler at få svar på, så læserne sidder allerede klar til næste bog i serien Collins & Helldén. Vi har tidligere anmeldt Solskin og parmesan af samme forfatter.

Christoffer Holst, En dyrebar fangst, Forlaget Flamingo, på dansk ved Rikke Toft Kleemann, 358 sider, 2024

Der er lukket for kommentarer.