I et lille hus tæt på havet bor Inez Edmark.

Hun er en berømt forfatter, men de seneste 15 år har hun lukket sig inde, trukket gardinerne for og bare gemt sig i bunker af bøger og papirer. En dag dør hendes nabo og det sætter tankerne i gang om at skrive endnu en bog – den sidste.

Det skal være en personlig beretning og ingen må læse en eneste linje, før den er færdigskrevet. Hun får også brug for at få ryddet op i huset og efter et fald, ansætter hun, meget mod sin vilje, den unge Meja, som hjælper.

Meja må hjælpe med at rydde op, men må under ingen omstændigheder læse hvad der står i den blå mappe, der indeholder siderne til den nye bog.

Meja ved ikke rigtig hvad hun vil med sit liv. Forholdet til moderen er anstrengt, kæresten viser ikke den store interesse, men i samarbejdet med Inez finder de to kvinder ud af at der kan være andre veje i livet end den de er på lige nu.

Inez skriver på bogen, der kommer til at afsløre en stor personlig hemmelighed om ungdomsveninden Mathilda. Og fortællingen viser sig at få en anden slutning end først forventet.

Det er en virkelig fin historie om to kvinder hvert sit sted i livet – om bare at lade stå til eller aktivt vælge til eller fra.

Det er en roman om at trække gardinerne fra og lade lyset strømme ind…

Carolina Säfstrand er forfatter til en række feelgood romaner og vi har tidligere anmeldt Villa Havbrise og Vingården for vilde drømme.

Hendes bøger kredser ofte om venskaber, hemmeligheder og relationer – perfekt sommerlæsning til liggestolen eller regnvejrsdage.

Carolina Säfstrand, Sandheden om havets døtre, på dansk ved Rikke Toft Kleemann, Forlaget Alpha, 490 sider, 2023