Jeg er begyndt at tro, de i Sverige har en fabrik. Det er en helt særlig fabrik. Den producerer mennesker. Af begge køn. Mændene bliver nogle af verdens bedste ishockeyspillere. Kvinderne bliver nogle af verdens bedste krimiforfattere.

Den seneste krimiforfatter hedder Gertrud Hellbrand. Og for ligesom ikke at stå tilbage fra sine medsøstre, så kaster hun sig naturligvis fra starten ud i en trilogi. ”Dragoner” er den første. Den anden, ”Svineskytten”, er netop udkommet i Sverige.

Handlingen er ikke så bevidst dyster, som vi oplever i flere andre svenske krimier. Vi er i Østgotland, hvor Mira Westmans morfar er fundet død i sit køkken. Mira er ikke glad for at skulle vende tilbage til sin barndomsby, Hedsbro, for at tage sig af det praktiske. Godt nok er hun vokset op her, men det var også herfra, hun flygtede til Malmö.

Umiddelbart ligner morfarens død et hændeligt uheld. Han har simpelthen kigget lidt dybt i flasken og er faldet uheldigt. Men da Miras halvfætter, Ville, også forsvinder, bliver hun mistænksom. Måske var morfarens død alligevel ikke et uheld?

Hellbrand skriver lidt mere intenst og moderne end flere af de øvrige svenske kvindelige forfattere. Dialogen er meget nær og personlig, og det er som om, vi kommer lidt tættere på figurerne. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg læste ”Dragoner”. Det er ikke hverken værre eller bedre end det, jeg har oplevet ved at læse Hellbrands mange kolleger. Det er blot en betragtning.

Det nære og intense bliver især brugt i dialogen mellem figurerne. Det er her, vi kommer et par skridt tættere på, end jeg plejer at opleve. Et par lag dybere. I tanker. I handlinger. I intimitet. For mig betyder det, at jeg kommer tættere på figurerne, og at jeg føler, jeg kender dem lidt bedre. Og det virker godt. Jeg er sikker på, at andre kan have det anstrengt med det. Men jeg kan egentlig godt lide det i en fortælling, hvor vi ikke ved, hvem der er skyldig i hvad.

Selve handlingen er fængslende, og jeg kan godt forstå de anmeldere, der har skrevet, at de læste ”Dragoner” i et hug. Det inviterer den til.

Gertrud Hellbrand: ”Dragoner”, Forlaget Grønningen 1, 381 sider, oversat af Louise Ardenfelt Ravnild, udkom juni 2022.

Læs også:
Kristina Ohlsson: Stormvagt
Kristian Lundberg: Malmøkrimierne 1-3
Ann Rosman: Fyrmesterens datter