Spansk debutroman om to pigers venskab.

Det er sommer, året et 2005 og vi er på Tenerife. Skolernes sommerferie er lige begyndt og de to piger, fortælleren og hendes bedste veninde Isora, skal tilbringe sommeren hjemme i deres bjerglandsby. Ved kysten, langt fra landsbyen, arbejder en del af de voksne indenfor turisme, så børnene er tilbage med bedsteforældregenerationen.

Fortælleren misunder Isola meget. Isola er populær, frisk og fuld af ideer. Der er dog en enkelt ting, hun ikke misunder hende for: at hendes mor er død. Isola bor derfor sammen med sin tante og bedstemor. Bedstemoren er streng, hun sætter ofte Isola på slankekur og man fornemmer, at Isola måske ikke har et helt sundt forhold til mad.

Pigerne er 10 år. De leger med barbier og er børn, men drømmer samtidig om at blive voksne smukke kvinder uden hår på benene, men med hår på du ved nok. De er begyndende bevidste om, hvad de kan med kvindekønnet og der er flere episoder, hvor de “gnubber deres pepe”. Vi møder pigerne på tærsklen mellem barn og teenager og pendulet svinger netop mellem barn og teenager i deres opførsel og det forvirrede denne læser, hvilket formentlig er meningen.

“Barbiernes hoveder, barbiernes hår gnubbede vi os mod, og bagefter lugtede det hele af pepe, af fiskeslam, der gled ned over stenene, af det salte vand…”.

Romanen er ikke helt let at læse, man skal give sig god tid. Men gør man det, får man en ganske særlig og uventet læseoplevelse fra det støvede Tenerife med de lavthængende skyer ved vulkanen Teide. Ikke kun en handlingsmæssig og coming of age-fortælling, men også en sproglig oplevelse, der formentlig har krævet en del af oversætteren. For at få det naive barnlige ind i romanen er der ord som fobold, tøjlet, hångklæde, lilbitsmul flettet ind i sproget. Det skulle jeg lige vende mig til, og det viser sig at være ret genialt.

Skydække er en spændende roman om et kompliceret venskab. En roman man har ingen ide om, hvor vil tage læseren hen og det er fedt. Og en roman om at den indre vulkan til sidst går i udbrud, hvis man glemmer at mærke efter, hvad man selv vil, synes og ønsker, og i stedet blindt lader sig trække rundt i manegen af den veninde man elsker så højt.

Oplagt læsning til den tålmodige læser, der har mod på at lade sig rive med af pigernes påfund der i den støvede dovne sommervarme langt fra kysten og de svalende svømmepøler. Og til læseren, der som jeg sætter pris på skildringen af relationen mellem veninder og deres blik på drenge og den nære omverden.

Andrea Abreu (f.1995) er født og opvokset på Tenerife i en landsby. Hun har læst kulturjournalistik i Madrid. Skydække er hendes debutroman og den er solgt til udgivelse i 17 lande. Filmrettighederne er købt af et anerkendt produktionsselskab.

Her er link til en læseprøve af romanen: Skydække.

Andrea Abreu, Skydække, Gutkind forlag, Oktober 2021, 174 sider, Oversat af Anne Brinch.