// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Thorkild Bjørnvig: Pagten – mit venskab med Karen Blixen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Videnskab

Forside » Erindringer

Thorkild Bjørnvig: Pagten – mit venskab med Karen Blixen

Skrevet af den 8. august 2021 – 20:41Ingen kommentarer

I disse dage er der meget fokus på Karen Blixen og hendes venskab med forfatteren Thorkild Bjørnvig og det skyldes ikke mindst, at Bjørnvigs bog Pagten er blevet til en Bille August-film, med Birthe Neuman i rollen som Karen Blixen.

Pagten udkom første gang i 1974 og nu igen her i 2021 i forbindelse med filmpremieren.

Karen Blixen var en voksen kvinde og Bjørnvig er en ung og letpåvirkelig mand, da de to møder hinanden i 1948. Hun var 63 – han var 30. Alligevel udvikler de to et noget usædvanligt venskab, som udefra kunne virke meget specielt. De har begge en fascination af hinanden og Blixen har store planer med den unge Bjørnvig.

Hendes plan er egentlig, at han skal skrive en bog om hende, men det bliver ikke til noget. Efter et sygdomsforløb flytter Bjørnvig ind på Rungstedlund for at komme sig og Blixen har store planer med den unge forfatter. Det danner grundlag for et dybere venskab, de går ture, diskuterer, lytter til musik og fascinationen fører til, at Bjørnvig foreslår, at han skal tjene Blixen. Det tilbud tager hun imod, hun har tidligere haft lignende venskaber og ønsker nok også en form for kontrol med ham.

Omgivelserne forstår ikke dette venskab og især Bjørnvigs kone har det svært. Blixen mener, at de lever alt for borgerligt og kedeligt og hun ønsker, at Bjørnvig skal sætte sig fri og leve mere som hun selv gør.

Venskabet eller pagten de har bliver mere og mere kompliceret og det kommer da også til en form for brud, der har konsekvenser for dem begge. Flere år efter Karen Blixens død, udkommer så Bjørnvigs erindringsbog og her endnu senere, er denne bog grundlaget for filmen.

Det er interessant, hvordan denne bog giver et noget andet billede af den ikoniske forfatter og det bliver ikke mindst spændende at se hende fortolket af Birthe Neuman.

Thorkild Bjørnvig, Pagten – mit venskab med Karen Blixen, Gyldendal, 2021, 226 sider

Der er lukket for kommentarer.