// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Alice Aagaard: Skrivelyst – Tips, inspiration og værktøjer til dig, der skriver
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Journalistik

Alice Aagaard: Skrivelyst – Tips, inspiration og værktøjer til dig, der skriver

Skrevet af den 28. april 2021 – 04:25Ingen kommentarer

Hvordan aktiverer du din indre Jesper Wung-Sung? Hvordan får du opbygget en solid skrivedisciplin? Og hvad skal der til for, at du får gjort skriveri til en aktiv del af din hverdag? Og hvordan får du succes?

Alice Aagaard har begået en bog, du i den grad kan bruge i din skrivestue som et skarpt og brugbart værktøj til, hvordan du bedst opnår succes med det, du gerne vil skrive. Og hun har sat bogen op som et brugbart redskab, du selv kan skrive og gøre notater i.

Men før du begiver dig ud i at bruge bogen, er du nødt til at lave en basisøvelse. For én ting er, at du elsker at læse bøger, artikler, digte, andet. En anden ting er, at du gerne vil være en del af den verden – måske en dag som levevej. Men en tredje og meget vigtig ting er at enten finde den rette hylde i den verden eller måske endda at erkende, at det er en verden, du er bedre til at finde nydelse i end rent faktisk selv at være en del af.

Betragt det lidt ligesom at se en god film. Eller en fodboldkamp. Du vil måske gerne være skuespiller. Eller fodboldspiller. Men der er også en reel mulighed for, at du mangler basale egenskaber for at spille godt skuespil. Eller fodbold. Og så fortsat dog med at nyde det, og hyld det, andre begår. Med andre ord: Find dit eget niveau, og gør dit bedste på lige netop den hylde.

Men måske har du endnu ikke afklaret, hvor dit niveau er; hvilken hylde, du befinder dig bedst på. Også her kan du bruge Alice Aagaards fine bog. Den er fyldt med sider om skrivemål, små indlæg fra en række danske forfattere, fede citater fra nogle af de helt store samt en lang række små tips og tricks til den skriveproces.

For at slutte af med et citat fra forfatter Ann Allsopp: Jeg kan ikke fortælle dig, hvem der er nødt til at høre det, men det, du skriver, er vigtigt. Det er muligt, det ikke føles sådan, når verden brænder, men det er lige nu, vi har allermest brug for historier – for at minde os om, hvem vi er; for at skabe fællesskab. Pas på dig selv. Vær oplyst. Og når du er klar, så tag en dyb indånding, og skriv.”

Alice Aagaard: ”Skrivelyst – Tips, inspiration of værktøjer til dig, der skriver”, Byens Forlag, 188 sider, udkom november 2020.

Læs også:
Dan Ringgaard m.fl.: Tanker om titler – Hvorfor hedder bogen det?
Allan Lillelund Andersen: En loppe hopper ud ad vinduet
Søren Schultz Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse

Der er lukket for kommentarer.