// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Søren Baastrup: En djævel i den lyse nat
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Søren Baastrup: En djævel i den lyse nat

Skrevet af den 13. april 2019 – 07:20Ingen kommentarer

En juni-nat i 1990 under det københavnske karneval bliver 18-årige Stine Geisler dræbt i en kælder i det indre København. Mordet er et af de mest myteomspundne uopklarede drab i nyere dansk kriminalhistorie. Og i denne bog vender journalist Søren Baastrup stenene endnu engang i et forsøg på at finde ud af hvem der dræbte den livsglade unge pige.

Bastrup har talt med Stine Geislers familie og venner samt flere vidner og mistænkte samt de kriminalbetjente, der efterforskede sagen. Ikke mindst pensioneret kriminalmand Ove Dahl, der stod i spidsen for efterforskningen og som igen og igen gennem årene vendte tilbage til sagen.

Mordet på Stine Geisler er ikke det eneste uopklarede kvindemord fra perioden 1989-1991. Baastrup kommer omkring de 4-5 andre mord og forsøger at undersøge om der kunne være en sammenhæng. Noget som politiet også forgæves har forsøgt. Baastrup har talt med flere af de mænd, som i kortere eller længere perioder var mistænkte i sagen. Om de store omkostninger det havde for flere af dem og om hvordan det har været og stadig er den dag i dag, at have været mistænkt for det bestialske mord.

Baastrup giver ikke sit eget bud på en morder, men han liner 3-4 mulige gerningsmænd op for læserne og får faktisk Ove Dahl til at give sit bud på hvem det kunne være.

Bogen adskiller sig fra mange af de andre fortællinger om virkelighedens forbrydelser ved at rekonstruere begivenheder både før og efter drabet. For eksempel flere episoder med Stine Geisler i hovedrollen i dagene op til mordet. Baastrup gør det på en afdæmpet og troværdig facon, som fungerer rigtig godt og giver bogen et skær af kriminalroman.

Søren Baastrup: En djævel i den lyse nat – Hvem myrdede Stine Geisler? People’s Press, 2019. 272 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.