// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Camilla Läckberg: Det gyldne bur
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Spænding

Camilla Läckberg: Det gyldne bur

Skrevet af den 5. april 2019 – 07:01Én kommentar

Man kan faktisk godt gå hen og blive en lille smule skræmt, når man lærer Faye lidt bedre at kende. Faye er hovedpersonen i Camilla Läckbergs nye romanserie, der udkommer i dag.

Ved første indtryk har Faye alt, hvad man kan ønske sig, den perfekte ægtemand, en stor luksuslejlighed, en yndig datter og dagens bekymring er hvad hun skal spise til frokost. Den fede luksus er ikke kommet af sig selv. Det har krævet hårdt arbejde og Faye har ofret meget for at hjælpe sin mand til den position han har fået. Og fra at være hinandens soulmates, bliver de mere og mere fremmede for hinanden. Faye føler sig fanget i et gyldent bur.

Men da den perfekte ægtemand viser sig at være utro, en bedrager og løgner, får Faye øjnene op for, at hun må gøre noget. Hun planlægger en hævn så grusom, som kun en forsmået kvinde kan. Og det er her, man bliver skræmt. Og samtidig klapper i hænderne og hepper, når Fayes plan langsomt rulles ud og hun viser sider af sig selv fra en fortid i Fjällbacka, der ellers var gemt og glemt.

Camilla Läckberg viser sig fra en ny side i denne bog. Her er fokus på de stærke kvinder, deres sammenhold og kampen mod de der mænd, der er nogle virkeligt dumme svin. Og det holder 100 procent. Faye er tilpas fandenivoldsk til, at man bare må holde med hende i kampen mod eksmandens egocentriske opførsel og det er fedt at lade sig rive med i hævnrusen og lige smide pæn-pige-identiteten over bord for en stund.

Bogen er meget velskrevet og helt i tråd med Camilla Läckbergs forrygende skrivestil. Her er søsterskab og spænding under mottoet: sammen er vi stærke, og vi vil ikke længere være tavse.

Camilla Läckberg, Det gyldne bur, Peoples Press, 329 sider, 2019

Én kommentar »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.