Hvis du i lighed med mange danskere tror, at Frederik d. 7. i al fredsommelighed forærede danskerne en demokratisk grundlov fordi han havde et godt, folkeligt hjerte – så skal du læse med her. I Grundloven – med undertitel 1849 gennemgår Bertel Nygaard nemlig alle myterne om dette skelsættende år i dansk historie og hvordan det egentlig gik til, at Danmark gik fra enevælde til (en slags) demokrati.

Optakten til afskaffelsen af enevælden var nemlig både lang og blodig. Det var bare ikke i kongeriget Danmark, at blodet flød. Det gjorde det i mange andre europæiske lande, hvor især 1848 blev kendt som revolutionsåret. Samtidig var der optræk til krig i hertugdømmerne Holsten og Slesvig, der dengang stadig hørte under den danske konge – men bestemt ikke var en del af kongeriget.

Det er i den kontekst, at den danske grundlov skal ses. Frygten for oprør, bekymringer om Slesvig-Holstens løsrivelseskrav og ikke mindst en konge, der egentlig ikke var meget for at regere. Tilsæt hertil de nationalliberale, der dygtigt forstod at spille på alle tre dele, og den danske grundlov var født.

Alt dette gennemgås kyndigt af Bertel Nygaard, der også afliver myten om at grundloven fra 1849 skulle være særlig demokratisk. Demokratiet var stadig et demokrati med store begrænsninger, ikke mindst af valgretten, og det blev der først ændret ved i det 20. århundrede.

Grundloven er en rigtig fin gennemgang af optakten til indførelsen af den danske grundlov og ikke mindst de internationale forhold der var baggrundstæppet for de danske begivenheder i midten fa 1800-tallet.

Grundloven – 1849 er anden del af en serie fra Aarhus Universitetsforlag, der hedder 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned.

Første bind var Gudhjemtid af Poul Duedahl.

Bertel Nygaard: Grundloven. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. 2017