Bag facaden af Rachel Abbott er faktisk en ret medrivende fortælling om en mor, en far, deres tre børn og deres utrolige samliv, og to dygtige politifolk. Den er skræmmende god.

Olivia Brookes har haft et hårdt voksenliv. Og det gør det bestemt ikke nemmere for hende, da hendes mand og tre børn ikke vender hjem efter at være taget på pizzeria.

To år senere er det Olivia og børnene, der er forsvundne. Herefter går den store jagt ind, og politikommissær Tom Douglas er opsat på at opklare sagen. Tom kender nemlig Olivia Brookes; han var til stede, da Robert, Olivias mand, forsvandt to år tidligere med deres børn. Tom bliver hjulpet af den nytilkomne vicepolitikommissær Becky Robinson, som Tom arbejdede sammen med i London.

De bliver ført igennem det ene spor og vildledelse efter det andet i søgningen efter Olivia og hendes børn, inden det er for sent. Tom og Becky finder hurtigt ud af, at intet er, som det lader til at være, og det er ikke til at vide, hvem de kan regne med. Der går ikke længe, før de får travlt.

Jeg har siddet flere gange og været helt sikker på, hvordan plottet hang sammen, og hvem der havde gjort hvad, men så skriver Abbott et twist ind i historien, og så var jeg på bar bund igen. Og det, synes jeg, er rigtigt godt ved denne bog; forudsigeligheden rækker kun et vis stykke, herefter drejer plottet sig, og man ved ikke længere, hvem man mistænker for hvad, eller hvordan bogen ender.

Noget andet, som Abbott gør godt, er udfoldelsen af persongalleriet. Det er troværdige og solide karakterer, hun bringer frem, og det er især, når vi er inde i hovedet på Robert, Olivia og Tom, at det kommer til udtryk.

Jeg sad med bogen i skødet og havde svært ved at lægge den fra mig igen. Jeg synes selv, at jeg kan være lidt krævende over for denne genre, men Bag facaden er helt bestemt et læs værd.

Rachel Abbott: Bag Facaden, 2017, Forlaget Punktum, 390 sider.