Journalist Vibeke Sperling døde tidligere i år. Inden da nåede hun heldigvis i 2015 at skrive bogen “Russernes drømme”, som grundigt og præcist redegør for det “ubearbejdede traume”, som russerne ifølge Sperling stadig har efter Murens Fald og Den Kolde Krigs afslutning.

Samtidig analyserer Sperling knivskarpt Ruslands præsident Vladimir Putins invasioner af Ruslands nabolande – Georgien i 2008 og Ukraines Krim-halvø i 2014 – samt forsøger at forklare hvad det er der driver Putin, hvordan han tænker, hvad han vil opnå og hvad der kunne tænkes at være hans næste træk.

Sperling har rejst i og rapporteret fra Rusland og Sovjetunionen gennem flere årtier. Og den kolossale vidensballast ligger som et solidt fundament under en velskrevet og rimelig let tilgængelig bog, der kommer omkring den russiske folkesjæl, kirken og russisk kønspolitik. Det primære fokus er dog på Putin og Ruslands forhold til resten af verden når det kommer til sikkerhedspolitik. Sovjetunionens sammenbrud og invasionen af Krim i 2014 er de to overordnede pejlemærker, som Sperling bygger sin fortælling op rundt omkring. Det fungerer rigtig godt og giver en god rød tråd i fortællingen.

Vibeke Sperling formår at give et mere nuanceret billede af russerne og deres motiver for at gøre som de gør overfor Vesten, end man får i den normale daglige nyhedsdækning. Hun udpeger ikke Rusland som den eneste ansvarlige for at forholdet mellem Rusland og Vesten er historisk dårligt. Hun formår på ganske velargumenteret vis også at påpege de fejltrin, som Vesten har foretaget. Ikke mindst den meget hurtige optagelse af flere tidligere Warszawa-pagt lande i NATO og retorikken om, at USA og de vesteuropæiske lande “vandt Den Kolde Krig”.

Vil man et spadestik dybere ned og forsøge at forstå nogle af årsagerne til det dårlige forhold mellem Vesten og Rusland samt Putins handlinger og motiver, så er “Russernes drømme” ikke til at komme udenom.

Vibeke Sperling: Russernes drømme. Gyldendal, 2015. 271 sider.