På grund af en miljøkatastrofe er de fleste kvinder blevet sterile. De få kvinder, der stadig er frugtbare, er placeret hos magtfulde mænd, hvor de skal agere fødemaskiner og sørge for menneskets overlevelse. Vi befinder os i diktaturstaten Gilead i USA. Der er ingen vej udenom. Tjen dit land som fødedygtig kvinde eller dø.

Tjenerindens fortælling er den 30 årige Offreds fortælling. Hun er placeret som tjenerinde hos Kommandanten og hans hustru med det ene formål at skænke dem et barn. Hver måned finder en ceremoni sted, hvor hun, Kommandanten og den ufrugtbare hustru placeres i sengen sammen. Tjenerinden i skødet på hustruen, der holder hende fast, Kommandanten ovenpå, der kører løs i tjenerinden for at aflevere sin sæd. Tanken er, at Kommandanten og hustruen er tæt på hinanden, at det er dem, der sammen laver deres barn. Tjenerinden er blot en maskine.

Det er så modbydeligt. Især passagerne hvor Offred fortæller om sit liv før diktaturet, hvor hun havde en mand og en lille datter. Der er en forsigtig samhørighed tjenerinderne imellem, men alle er dødsensangst for at træde ved siden af, at blive opdaget og dermed straffet med døden.

Det hele er så absurd og ikke til at forestille sig, men samtidig er fortællingen så troværdig, at den bider sig fast.

Sproget er en oplevelse i sig selv. Anderledes, lidt svært og så alligevel ret fantastisk.

Tjenerindens fortælling udkom første gang i 1985 og er romanen bag den populære HBO serie The Handmaid’s Tale. Jeg skal helt sikkert i gang med at se den nu.

Margaret Atwood, Tjenerindens fortælling, Lindhardt & Ringhof, juni 2017, 366 sider.