Her på Bogblogger kender vi Carofiglio fra hans lavmælte og stemningsfulde bøger om forsvarsadvokaten Guido Guerrieri. De er en nydelse at læse, og det gælder også for Den kolde sommer.

Her introduceres vi for den eftertænksomme Fenoglio, carabinieri i det syditalienske politi. Så persongalleriet er nyt, men det er stemningen og miljøet heldigvis ikke. Vi er stadig med på den lokale café, hvor Fenoglio indtager sin espresso akkompagneret af Cavalleria rusticana eller fører diskussioner med kolleger om nogle af landets store forfattere. Det lyder måske hyggeligt og rart, men året er 1992, og dermed er vi i en af de mest dramatiske perioder i krigen mellem mafiaen og ordensmagten.

Dommeren Falcone, spydspidsen i kampen mod den organiserede kriminalitet, hans kone og tre politimænd sprænges i stumper og stykker på motorvejen. En anden helt central dommer, Borsellino, bombedræbes i centrum af Palermo sammen med fem politimænd. Alle former for æreskodeks synes som forduftet under den bagende italienske sol.

Det er dog ikke disse drab, der er centrum for bogens handling. Det er derimod krigen mellem lokale mafiabander. Da et barn kidnappes og senere findes dræbt falder mistanken på lederen af én af de to stridende bander. Han er realistisk nok til at erkende, at der kun er et at gøre, hvis han ikke vil falde i hænderne på sine hævngerrige mafiafjender: at melde sig til politiet og slå en handel af for at opnå beskyttelse. Han indvilger kort sagt i at fortælle alt, hvad han ved.

I det efterfølgende får vi indblik i en lukket verden, dens mystiske optagelsesritualer, foragt for menneskeliv og beruselse af rigdom. Det virker ekstremt realistisk, og vi ved fra de andre bøger, at Carofoglio kender sit stof efter mange års arbejde som statsanklager med speciale i organiseret kriminalitet. Parallelt med optrevlingen af mafiaverdenen forfølger Fenoglio et spor i sagen om mordet på drengen. Sammen med en kollega tager de alle kneb i brug for til sidst at skyde sig ind på bagmændene bag ugerningen.

Personskildringerne i Den kolde sommer er som altid hos Carofoglio troværdige, sproget elegant, og Italien fremstår sanselig og forførende, selv på dette triste bagtæppe.

Gianrico Carofiglio: Den kolde sommer. Hr. Ferdinand. 385 sider. Oversat af Marie Andersen. 2017.