Det vrimler med debutbøger dette forår og det er en fornøjelse at lytte til de nye unge stemmer. Jeg har glædet mig til at læse Malte Tellerups debutbog Markløs.

Forfatter, fortæller og bogens hovedperson hedder alle Malte. De tre smelter sammen og det er svært at vide, hvad der er fiktion og hvad der er biografi. Et ganske brugt trick i nutidens romaner, der unægteligt skaber spænding, undren og gør læseren nysgerrig. Som sagt er det svært at gennemskue, hvor meget der bygger på forfatterens opvækst og hvor meget der udspringer af forfatterens fantasi. En ikke uproblematisk opvækst skildres, og flere familiemedlemmer udleveres og stilles i et ikke særligt pænt lys. Igen – biografi eller fiktion? Det er irriterende og genialt på samme tid.

De to brødre Malte og Emil rejser fra hver deres ende af landet hjem til Fyn for at fejre deres fars 60 års fødselsdag. Under festen godt hjulpet på vej af alkohol, får de den geniale ide at vandre tværs over Fyn, en rejse på 50 km. til landsbyen Tellerup, hvorfra deres navn stammer. Uden ret meget oppakning, i dårlige sko og med tømmermænd drager de næste dag afsted. Under turen taler de om deres fælles barndom, de krydser gennem små byer og over marker og hilser på folk undervejs. Og der er fine beskrivelser af landskaber, der står i stor kontrast til gårde og huse i forfald. I pressematerialet fremgår det, at “Markløs er et gammelt udtryk for at skræve over en mark; at gå hvor der ikke er stier.” Og det er netop hvad Malte og Emil gør – at vandre på må og få over Fyn.

Fortællingen kommer lidt langsomt fra start og først i kapitel 6 med titlen “Ild” er der rigtigt noget på spil og min interesse blev vakt. Kortvarigt er vi med Malte tilbage i barndommen og oplever sammen med ham varmen, den buldrende lyd og frygten den dag ilden bryder ud i genboens hus. Desværre falder tempoet allerede i kapitel 7, som rummer en diskussion mellem de to brødre om ulighed i samfundet, brugen af teknologi og om de små samfund på landet. Den slags ellers så vigtige debatter blegner lidt ovenpå en ildebrand.

Bogen er holdt meget i talesprog og ikke kun i dialogen mellem folk, men også i fortællestemmen. Stilen giver nogle steder autensitet til fortællingen, andre steder virker det bare som et sjusket sprog. Derudover er der en hel del fejl – jeg ved ikke om det er stavefejl og dårlig korrektur eller om det er meningen, at det skal fremstå fynsk. Uanset hvad, er det forstyrrende for læsningen med sætninger som: “Vi står i gårdspladsen”, “stille dem af i bryggerset” og med stavefejl som “pressening”.

Andre steder er teksten knivskarp, som når Malte sammenligner sig selv med ukrudt: ”I stedet vokser ukrudt frem. Ukrudt ligesom os: to uplanlagte graviditeter, der udskyder bruddet.” Giv os endelig mere af den slags.

Malte Tellerup, Markløs, 170 sider, Lindhardt & Ringhof, Februar 2017.