// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bo Skjoldborg: Doktor Kolds testamente
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Bo Skjoldborg: Doktor Kolds testamente

Skrevet af den 23. februar 2017 – 07:34Ingen kommentarer

Forfatteren bag “Vild-bøgerne” og bogen “Jagten på den talende hund” har netop udgivet endnu en børnebog. Denne gang en action-krimi til læsende unger i alderen ca. 8-11 år.

Doktor Kolds testamente handler om de to drenge, Milo og Tråd og deres veninde June. De er på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. De er nemlig i nærheden, da lynet slår ned, og Doktor Kold vågner efter en 40 år lang lur. For 40 år siden blev han nedfrosset af sin onde tvillingebror i en glasfryser, men nu er han altså tilbage. Og han har travlt. For han har brug for en modgift indenfor 24 timer ellers kreperer han for altid.

Gruppen på tre slår sig sammen med Doktor Kold, hvem hjælper ikke gerne en mand, der har været frosset ned i mange år? Jagten sætter ind! De skal finde Doktor Kolds tvillingebror Jack, som har den ønskede modgift.

Bogens forside er fed, jeg vælger tit bøger ud fra om jeg kan lide forsiden. Desværre er der ingen tegninger i bogen, og det trækker lidt ned. Jeg synes, det er en fin idé, at en person har været frosset ned i mange år, det er godt fundet på.

Bogen er delt op i mange kapitler, hvilket gør den nem at læse med naturlige læsepauser. Det er ikke den mest spændende bog jeg har læst, men bestemt heller ikke den kedeligste. Ud af fem stjerner vil jeg give den 3.

Bo Skjoldborg: Doktor Kolds testamente, 146 sider, Januar 2017, Forlaget Werther, Målgruppe 8-11 år.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.