Alting ramler er en fin roman for helt store børn eller unge om den første kærlighed og om problemer i familien.

Diana tager med sine forældre på landet for at passe sin lillebror Jens på 2 år, mens forældrene er til bryllup. Man fornemmer hurtigt, at Diana ikke er topmotiveret for projektet, at der er andet hun hellere vil lave den weekend. Ikke længe efter ankomsten til gården møder hun en jævnaldrende dreng. En dreng med meget blå øjne.

Med sine kun 110 sider er det store emner (utroskab, alkoholisme, dårligt fungerende parforhold, døden), der kort tages op, men måske er det nok, målgruppen taget i betragtning.

Sproget er enkelt, fortælleren er pigen Diana på ca. 14 år og bogen er let at læse. Den rummer en del stærke sætninger, der helt kort fortæller meget: “Mor så på ham med uvejr i blikket…” Senere på samme side: “Jeg gik hen over gulvet. Det var virkelig et blødt tæppe. Fars blik var ikke blødt.”

Når alting rammer er det nærmest magisk og helt sikkert forløsende at fortælle sine største hemmeligheder til et menneske man lige har mødt. Det øjeblik man får sat ord på hvad der bekymrer en og man opdager, at verden ikke går i brand, men at den man har fortalt det til, stadig står ved ens side, sé det øjeblik er stort.

“Hans arme snoede sig rundt om mig. Mine gjorde det samme. Nu stod vi der. Som en tyk træstamme.” Og det forsætter “Det var, som om vi slog rødder, som om regn og storm bare kunne komme an, for vi blev stående.” Så fint kan den første forelskelse beskrives.

Mette Vedsø, Alting ramler, Forlaget Jensen & Dalgaard, April 2015, 110 sider.