// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Jacob Melander: De berusedes vej
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Jacob Melander: De berusedes vej

Skrevet af den 17. marts 2015 – 17:162 kommentarer

Det københavnske politi er i fuld gang med at forberede det kommende EU-topmøde, men det betyder ikke, at forbrydelserne i København ligger stille.

Vi følger politiassistenten Lars Winkler i opklaringsarbejdet på mordet af Thorbjørn Lehbæk, som slår sine folder på den venstreorienterede netavis Modkraft. Thorbjørn er Lars’ gamle ven helt tilbage fra barndommen, og det viser sig hurtigt, at der er ting i fortiden, som stadig ulmer og påvirker.

Samtidigt følger vi Lars’ kærlighedsliv og de kampe, der er her. Som læser bliver vi både taget på rundrejse i København i nutiden og taget med tilbage til 1984, hvor hændelser i bz- og punkmiljøet trækker spor helt op til vores tid. Der er masser af politik fra neden, kærlighed og narko i historien.

Der er op til flere mord, og hvordan de hænger sammen eller ikke hænger sammen gør, at jeg slugte bogen side efter side. Og rundt omkring det hele ligger EU-topmødet, der kræver sikkerhed på højeste niveau.

Det er en krimi, hvor plottet er godt gennemtænkt, så godt, at det gav et sug i maven, da det til sidst bliver afsløret, hvordan tingene hænger sammen.

De berusedes vej er den tredje bog i serien om politiassistenten Lars Winkler. Jeg har ikke læst de to første, men kunne sagtens springe ind i den tredje. Jeg skal da helt sikkert læse de to første også bøger også.

Jacob Melander, De berusedes vej, Rosinante, 408 sider, Februar 2015.

2 kommentarer »

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.