Danmarks internationale engagement i 00’erne og 10’erne i lande som Afghanistan og Irak er begyndt at kaste en del spændingsromaner af sig. Ofte skrevet af folk, som har hands-on erfaring.
Det kan være tidligere udsendte soldater. Det kan også være diplomater. Og det er netop hvad forfatteren bag den glimrende “Gidsel i Amman” er.

Mogens Blom er mangeårig embedsmand i Udenrigsministeriet og var involveret i Danmarks håndtering af Muhammedkrisen, ligesom han var til stede på et hotel i Amman, da en bombe sprang på hotellet i 2005. Så det er en mand, der ved hvad han skriver om. Det giver bogen en fantastisk tyngde og troværdighed. Det her plot er ikke bare opfundet hjemme ved skrivebordet i arbejdsværelset. Og researchen er ikke blot Wikipedia-opslag. Det baserer sig på mandens egne erfaringer, observationer og viden.

Embedsmandsbaggrunden kan dog også aflæses i form af hvordan meget af handlingen består af statusmøder og telefonsamtaler – og ikke så meget aktion. Ikke før til sidst. Men så får vi også smæk for skillingen i noget, man med lethed kunne se for sig i en film. Hovedpersonen og skurken står ansigt til ansigt i en duel med gidslet i midten.

Handlingen er i grove træk, at en kvindelig FE-agent kommer til Amman i Jordan og pludselig står midt i, at en dansk pige bliver taget som gidsel. Og så kører det ellers derfra med kærlighed, rivalisering mellem FE og PET, mistro til den jordanske sikkerhedstjeneste og så videre.

Blom skal ikke undslippe sig de drag over nakken, som undertegnede giver til alle danske krimi- og spædingsforfattere, som vælger at trække det store kliché-kort, når hovedpersonerne skal defineres. Kvindelig hovedperson, der har et kompliceret kærlighedsliv bag sig, aldrig har fået børn og nu kun har sin karriere/arbejdsliv, mens veninderne har fået børn. Hun er på kant med sin chefer og havde en mand, men de gled fra hinanden på grund af hendes arbejdsnarkomani. Hold nu op hvor har vi hørt den mange gange før. Ikke bare i danske krimier. Overalt. Seneste i den amerikanske serie Homeland med neurotikeren Carrie. Og “Gidsel i Amman” er ingen undtagelse.

I mange danske krimier spiller heltinden over for medhelten, der er en rebelsk lettere afdanket politimand, der er fraskilt, har et kompliceret forhold til ekskonen, drikker lidt for meget og er på kant med ledelsen. Blom vælger til en afveksling en journalist, der dog også er fraskilt og har et kompliceret forhold til ekskonen. Heltinden og journalisten havner naturligvis i kanen sammen. Hold nu igen op, hvor har vi bare læst/set det mange gange før.

Hvis man kan abstrahere fra, at kliché-kanonen også fyres af her, så får man en ganske gedigen spændingsroman. Ikke et sublimt mesterværk, men et værk, hvor man føler sig godt underholdt og føler, at man har fået en god læseoplevelse.

Mogens Blom: Gidsel i Amman. Lindhardt og Ringhof, 2014.