Advokat Sven Foyn er af Overformynderiet blevet udnævnt til bobestyrer af boet efter en ung kvinde. Den unge kvinde er enlig mor til en lille datter. Kvindens forældre er døde og hun har ingen søskende. Da hun en dag ikke henter datteren i børnehaven og ikke svarer på sin mobiltelefon, bliver der slået alarm. Kvinden bliver fundet død i sin lejlighed.

Da det viser sig, at hun har indtaget store mængder sovemedicin sammen med alkohol, betragter politiet det som et selvmord. Men Foyn begynder at undre sig, efter at han har fået flere oplysninger fra sin gode ven kriminalbetjent Wilhelm Mørk. Lejligheden var låst indefra og der var ikke spor efter indbrud. Foyn føler sig forpligtet til at undersøge lejligheden nærmere. Den består af et kombineret køkken og stue, to små værelser og et lille badeværelse. Møblementet, giver som resten af inventaret, ikke indtryk af, at kvinden havde mange penge. Heller ikke han finder noget usædvanligt i den lille, trange lejlighed. Men han kan ikke dy sig for at tage den billige bærbare PC med hjem for undersøge den nærmere. Heller ikke her finder Foyn noget af interesse, ikke før han lukker mail-boksen op og finder en mail, hvor afsenderen er anonym: “Jeg vil minde dig om, at brud på vores lille aftale vil få konsekvenser.”

Wilhelm Mørk, som ikke har vist særlig interesse for sagen – som officielt heller ikke er en sag – har fundet frem til en rapport fra 2004 om et lignede tilfælde, hvor en ung kvinde findes død alene i sin lejlighed. Kvinden er enlig mor til en datter på fire år. Man nåede frem til, at der ikke var sket noget kriminelt. Nu er Foyns nysgerrighed for alvor blevet vakt. Han skyr ingen midler i sin søgen efter sandheden. Undervejs i sin efterforskning bliver mange mistænkeliggjort, han ser sig ikke blind på en bestemt person, alt skal undersøges. Svend Foyn må, som den retfærdighedssøgende mand han er, se sig selv over for sit livs største dilemma.

Jan Mehlum skriver godt, ligefremt og flydende. Sproget synes at være inspireret af klassikeren indenfor kriminallitteraturen Raymond Chandler. Også deres hovedpersoner ligner hinanden. Svend Foyn har meget tilfælles med Chandlers Phillip Marlowe. De er lige stædige og ihærdige, bruger midler, som ikke altid er lige fine i kanten, kan lide at forskanse sig på kontoret og ikke mindst holder de af en opstrammer i ny og næ. Skønt Phillip Marlowe er til whisky og Foyn til cognac, ville de to kunne få en opbyggelig og underholdende snak på en god bar en regnvejrsaften.

Kan man lide Raymond Chandler, kan man også lide Jan Mehlum.

Jan Mehlum, Det ingen ved, Siesta, 361, Oversætter: Annette Wiborg, 2014.