At bruge Folkemødet i Allinge på Bornholm som ramme for en kriminalroman er meget godt fundet på. Men det bliver lidt ligegyldigt, hvis man ikke bruger det aktivt i fortællingen. Hvis det bare er en ren og skær kulisse. Og det er desværre et stykke hen ad vejen tilfældet i Anita Lillevangs ”Den gale mand fra Arnsted”.

Hovedpersonen kommer til Bornholm for at deltage i Folkemødet og sætter dermed historien i gang. Historien om hvad der egentlig er blevet af hendes gamle studiekammerat, der bor i en lille flække på Bornholm. Men det er beboerne i den lille flække, Arnsted, historien drejer rundt om. Det er ikke Folkemødet og begivenhederne på folkemødet, som er aksen.

Undertegnede holder sig normalt langt væk fra især danske og nordiske krimier, da de er så klichéfyldte. Det er ikke så slemt i dette tilfælde. Hovedpersonen er godt nok kvinde, men hun er ikke en ung, stræbsom og veldrejet journalist. Den primære birolle er naturligvis en fraskilt politimand. Men han er ikke på vej mod pension, rebelsk og lettere alkoholisk. Point for det.

Jeg blev sat til at læse romanen fordi jeg deltog i dette års Folkemøde. Og det er da også sjovt at kunne genkende tingene. Men det er absolut ikke en forudsætning for at kunne et udbytte ud af at læse bogen. For som nævnt er Folkemødet blot en ramme, der ikke bliver brugt særlig aktivt i fortællingen.

”Den gamle mand fra Arnsted” er en sød lille og uskyldig sommerkrimi, der dog aldrig kommer helt op at ringe på spændingsbarometeret. Den er ikke direkte kedelig, den er bare heller ikke en ”page turner”, som man ikke kan lægge fra sig. Og slutningen er decideret skuffende.

Anita Lillevang: Den gale mand fra Arnsted. Hovedland, 2014. 224 sider.