Forfatter, familieterapeut og foredragsholder Jesper Juul er nok bedst kendt for sin bog “Dit kompetence barn”, men det er langt fra den eneste bog han har skrevet. Han har beskæftiget sig med børn, familier, adfærd og relationer i mange år og har i den forbindelse skrevet bøger om spisesituationer, om at være i familie med kronisk syge børn, om bonusforældre og meget mere og den nyeste udgivelse handler om aggression.

Jesper Juuls vigtigste pointe i bogen Agression – En naturlig del af livet er, at aggressive følelser er naturlige og at vi som forældre, lærere og pædagoger skal holde op med at behandle børn, der ofte viser vrede og aggression, som problembørn. Et fireårigt barn er ikke i stand til at udtrykke sin frustration på et intellektuelt niveau og derfor må vi kunne rumme og anerkende frustrationer i barnet, også når barnet bliver aggressivt. Der er ikke tale om problembørn, men børn med et problem, der er skabt i samspillet mellem barnet og den voksne.

Jesper Juul retter i bogen en særlig kritik mod de professionelle (primært lærere og pædagoger) der i dag er med til at skabe en stor gruppe af problembørn. Det er især drengene, der opleves som problembørn, dels fordi de larmer mere og dels fordi de oftere end pigerne retter deres aggressioner ud ad ved manglende trivsel. Der er en uheldig tendens til at drengene får skæld ud, når de viser deres frustration, som blot er med til at fastholde drengene i den onde cirkel, og som får drengene til at opleve at der er noget i vejen med dem, der gør dem endnu mere frustrerede.

Som voksne skal vi være klar over, at der ofte er to kilder til aggressiv adfærd hos et barn: Følelsen af ikke længere at være værdifuld og forbilledernes adfærd. Og det betyder, at måden vi som voksne opfører os, taler til hinanden og til børn, tonen/temperaturen i familien og måden vi selv håndterer konflikter og vrede på er af meget stor betydning for, hvordan vores børn håndterer deres følelser. Det er altid den voksne, der er ansvarlig for kvaliteten i forholdet mellem et barn og voksen. Jeg læser Jesper Juuls pointer som, at det derfor aldrig kan være det enkelte barn, der alene har et problem, men at problemet må være et fælles problem, hvor løsningen / ændringen starter hos de voksne.

Mennesker med en sund selvfølelse (oplevelsen af at være af værdi for andre) har sjældent problemer med aggression, hverken med deres egen eller deres medmenneskers. De er ofte vokset op i en familie, hvor et bredt følelsesspektrum kunne komme til udtryk og blev værdsat og hvor de voksne var konsistente i forhold til hvad de følte, sagde og gjorde. Disse mennesker har oplevelsen af at være værdifulde i andres liv, som er et vigtigt behov på tværs af kulturer.

Børn afstemmer deres humør og opførsel efter den voksne. Derfor giver det også mening at tale med ret lav stemme, når barnet hidser sig op. Prøv det. Det virker. Måske ikke første gang. Men på sigt vil det virke.

Bogen er ikke en håndbog i opdragelse. Hvis du er på udkig efter en mere generel bog om børn, forældre og opdragelse skal du i stedet have fat i Livet i familien eller Dit kompetente barn af samme forfatter. Bogen er derimod et interessant bidrag til debatten om forholdet mellem børn og voksne og de voksnes syn på aggression. Og den er også et indspark til at vi bør opfatte børn, der udviser aggressiv (uønsket) adfærd på en anden måde end vi gør i dag. Som mor til to drenge, en i børnehave og en i indskolingen, er bogen tankevækkende og oplysende læsning, der giver anledning til tænke over mit eget forhold til mine egne til tider støjende, sparkende og (sjældent) aggressive drenge.

Jesper Juul, Aggression – En naturlig del af livet, 2013, Akademisk Forlag, 158 sider.