Børneopdragelse. Et minefelt og et område, der ude i familierne i høj grad er båret af værdier og overbevisninger, mere end af faglighed eller videnskab. Og derfor kan det være en god idé at lade sig inspirere i litteraturen fra tid til anden. Så vil dele af ens opdragelse givetvis blive bekræftet som værende ”rigtig”, man vil blive mindet om andre ting, og man vil få øjnene op for nye måder at gøre tingene på.

Jeg interesserer mig meget for børneopdragelse og trivsel og søger meget gerne inspiration blandt fagfolk, der ved mere og har et mere overordnet og fagligt blik på det med opdragelse og børns trivsel end jeg selv har. Jeg gør det, fordi jeg godt kan lide at tage et servicetjek på den måde, vi selv gør tingene på og for at få inspiration til de ting, der måske trænger til lidt forandring.

Denne bog er et rigtig godt sted at starte for dig, der måske ikke tidligere har læst litteratur om emnet. Den er meget lige til både sprogligt og indholdsmæssigt – faktisk ret banal i mange af eksemplerne og løsningerne, men det mener jeg på en positiv måde. Den er konstruktiv og positiv og der er ingen løftede pegefingre, men kun gode råd og gode forklaringer på, hvorfor den måde, nogle af os måske reagerer på fra tid til anden, ikke altid er hensigtsmæssig, og vigtigst – hvad vi kan gøre i stedet for.

Den tager udgangspunkt i nogle helt konkrete situationer, som de fleste børnefamilier vil kunne genkende, og så taler den til, hvad der ikke er hensigtsmæssigt at gøre, som mange måske forfalder til, og så taler den om dét, man med fordel kan gøre for at løse problemet. Forfatteren holder fokus på læring i stedet for problemer, så man undgår de samme ”trummerum-fejl”.

Jeg selv blev mindet om vigtigheden af flere ting, som jeg vidste i forvejen, men som man ikke kan minde sig selv om for ofte, for eksempel at formålet med konsekvens er at lære ikke at straffe, at den voksne altid har ansvaret for relationen, at man som voksen skal huske at anerkende indsatsen, og ikke resultatet og selvfølgelig det vigtigste, og alligevel ofte det sværeste: Skæld ikke ud.

Bogen er inddelt i overskuelige kapitler, så du kan læse dét, der er relevant for dig, for eksempel trivsel i skolen eller trivsel i skilsmissefamilier, men man kan med fordel læse den fra ende til anden, og det er hurtigt gjort, da den er skrevet lettilgængeligt og uakademisk – den er til forældre og ikke til fagfolk.

Den er lidt mere ”letbenet” end andet litteratur jeg har læst på området, men det er igen ment positivt, da bogen ud over emnet har den gode formidling i fokus, og den vil være oplagt til dig, der gerne vil blive klogere på dig selv og din børneopdragelse, men som måske ikke helt ved, hvor du skal starte.

Bogen bygger på teori, forskning og forfatterens praktiske erfaring med arbejdet med familier i sin praksis.

Rasmus Alenkær har også skrevet skønlitterære børnebøger. Læs blandt andet vores anmeldelse af Arthur Bruun og superkræfterne.

Har du lyst til at læse mere om børneopdragelse, så se også Sofie Münsters Kærlighed er ikke nok, eller Fie Hørbys Drop opdragelsen.

Rasmus Alenkær: Alt det forældre kan – ro, tryghed og fokus i familien, Akademisk Forlag, august 2020, 219 sider.