Ud over at Peter Butzback Larsen har været forsanger, guitarist og sangskriver i bandet Langsyn, så har han også udgivet to soloplader. Efter hans debut med digtsamlingen Fuglene sidder på pæle 2011, har han for alvor skiftet guitaren ud med pennen, og den 27/2 2012 udkom hans første novellesamling Alt det jeg ikke husker står i denne linje.

Kodeordrene for skrivemåden er sanselig, stemningsskabende og følsom, hvilket giver nogle fine sarte fortællinger om livets stille sider. Det passer fint til bogens personer, som hovedsagligt er jeg-fortællere, der bevæger sig i samfundets sociale skyggeside, og som vel egentligt har nok at gøre med deres eget liv. Der er ingen af dem, der “larmer”. Vi møder blandt andet den perfektionistiske klaverstemmer, en dreng med drømmen om en rigtig hemmelige hule, en skuespiller, som lukker publikummet ude og en kassedame med præstationsangst. Centralt for teksterne er barndommen, ikke kun som en nødvendighed der gennemleves, men som både en skabende og skræmmende del af voksenlivet.

Ifølge bogens bagside er der tale om fortællinger om frigørelse, men så snart det er sagt, må der også være noget at frigøre sig fra. I det tilfælde er det ikke kun en frigørelse fra barndommen, men i lige så høj grad en frigørelse fra nødvendighed og vane. I en af bogens hovednoveller hedder det sig:” Vanen for ud for tanken, ikke?”. Hovedet på sømmet; i dagligdagens vante gænge bliver en påstået nødvendighed til en dårlig vane. For som den storrygende jeg-person i den sidste af novellerne siger, er det så virkelig nødvendigt at døden har en årsag?

Det er en tæt lille novellesamling, som indholder 10 prosatekster med finurlige kompositioner og legende sprogbrug. Desværre ligger roddet og ufuldstændigt ikke langt fra finurlig og legende i dette tilfælde. Så læs novellesamlingen, ikke fordi den er et altomskyggende mesterværk, men fordi den er både hyggelig og eftertænksom.

Peter Butzback Larsen, Alt det jeg ikke kan huske står i denne linje, Februar 2012, 130 sider, Byens Forlag.