// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ellen Holmboe: Filip M. Lund – En rigtig far-mand
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Ellen Holmboe: Filip M. Lund – En rigtig far-mand

Skrevet af den 10. oktober 2014 – 07:26Ingen kommentarer

Filip mangler en far. Hans mor Mona er alle tiders, bortset fra at hun ikke dur til de der far-ting, som fodbold, fiskeri og alt det der.

Filip sætter detektivhatten på plads og går i gang med at undersøge sagerne. Hans ven kioskejeren Karlo, syntes at han for en gangs skyld skal lade sagen ligge, men Filip fortsætter med at grave sig dybere. Det viser sig, at hans dåbsattest er blank i det felt, hvor farens navn skulle stå og Mona er stum som en østers, i hvert fald overfor Filip, men måske ikke overfor andre. Filip finder hendes telefon og kan se at hun har ringet til et nummer han ikke kender, tung om hjertet tager han ud for at opklare sin hidtil mest alvorlige sag.

Filip er tilbage i sin ottende letlæste og filosofiske bog, om livets store spørgsmål, serveret med humor og lune. Bøgerne om Filip kan læses af både piger og drenge over otte år.

I bogen En Rigtig Farmand er humoren tonet en smule ned og alvoren om den manglende far siver ud af siderne. Det er en bog som gør, at man trænger til et stort kram efter endt læsning. Det er en bog der er rigtig god, hvis du har en far, der er flyttet fra din mor og har fået et nyt liv. Et liv hvor der måske ikke helt er plads til dig. Heldigvis har Filip en god mor og gode forbindelser, så bogen ender ikke utrøsteligt.

For mig var En Rigtig Farmand en af de aller bedste Filip bøger og det siger ikke så lidt.

Filip M. Lund – En rigtig far-mand. Ellen Holmboe. Illustreret af Karla von Bengtson. Forlaget Løse Ænder. 56 sider. Lix 11. 2014.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.