// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anne B. Ragde: En tiger for en engel
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Anne B. Ragde: En tiger for en engel

Skrevet af den 2. november 2011 – 11:12Ingen kommentarer

Lotte bor sammen med sin mor og far. Men en dag flytter far. Mor græder og råber, far siger ingenting, og Lotte forstår ikke, hvad der foregår. Men hun forstår, at hun nu er nødt til at finde nye veninder, veninder med forældre, der også er skilt, og hun ved, at hun ikke længere kan være sammen med sin far, så ofte som hun plejer, og at hun skal være påpasselig med, hvad hun siger foran mor.

En tiger for en engel
er en fortælling om en lille piges oplevelse af hendes forældres skilsmisse på et tidspunkt, hvor skilsmisse ikke var så almindeligt, som det er i dag. På den måde er der elementer i bogen, der ikke er så tidssvarende, men temaerne omkring skilsmisse, mobning, børns trang til at høre til og deres evindelige og til tider hjerteskærende loyalitet overfor deres forældre bliver aldrig uaktuel.

Lotte er et klassisk eksempel på et barn, der forsøger at passe på sine forældre ved at være sød og nikke uanset hvor ondt det gør i maven eller hvor meget tårerne presser sig på. Og det gør lidt ondt at læse.

Men bogen rummer også nogle virkelig skønne beskrivelser af Lottes årlige sommerferie hos farmor og farfar, hvor hun er tryg og lykkelig, og får den kærlighed og opmærksomhed, hun har brug for. Der er stemning og tryghed, som i den bedste ”Den gamle fabrik”-reklame lige indtil far dukker op med sin nye kæreste og beder Lotte om at lade være med at kalde ham far foran de venner, der kommer på besøg i aften. ”Du får en 50’er, hvis du ikke kalder mig far i aften”. Av for den.

En tiger for en engel
er Anne B. Ragdes debutroman fra 1990. Hun er også forfatter til de bogbloggeranmeldte bøger: Arseniktårnet, Berlinerpoplerne og Ligge i grønne enge.

Anne B. Ragde, En tiger for en engel, Rosinante, oktober 2011, 261 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.