Zadie Smith er en af de mest interessante engelske nutidsforfattere med romaner som Swing time og Hvide tænder bag sig. Hun skriver også essays, og kulturredaktør på Weekendavisen Kathrine Tschemerinsky har i Frit spil udvalgt 12 essays til os danske læsere.

De er opdelt i fire hovedtemaer, og spænder vidt – fra Zadie Smiths forhold til Charles Dickens til overvejelser om forskellene på tøjstile i London og New York. Fra reflektioner over hendes ungdom og kunsten til hvordan forfatteren lærte at elske Joni Mitchells musik.

Jeg hæftede mig især ved Smiths mod og ærlighed. Hun tør give noget af sig selv, og hun tør tale tidsånden midt imod. Stærkest er hun i Formodningens fascination: Til forsvar for fiktionen, hvor hun argumenterer for fantasien og fiktionens ret til at forestille sig noget, man ikke er. Hvid, sort, kvinde, mand – litteratur er at sætte sig ind i mennesker, der er anderledes end en selv. Smith vil ikke finde sig i identitetspolitikkens fængsel og nægter at føje dens fangevogter kulturel approprition.

Smiths fantastiske pen fornægter sig ikke. Det er glimrende essays, og ganske fint oversat til dansk. Det er meget personlige essays, der giver et indblik i Smiths liv og personlighed, herunder overvejelser bag tilblivelsen af hendes romaner. Kan man lide Zadie Smiths forfatterskab – og hvem kan ikke det? – vil man kunne lide disse essays, der kan nydes i små bidder.

Smith skriver godt og til eftertanke!

Zadie Smith: Frit spil. 172 sider, Politikens forlag. Oversat af Zakiya Ajmi, udkom 20. maj 2025