London, 1982. To piger bliver veninder, forenet af en fælles kærlighed til dans og den samme, brune hudfarve. De kommer begge fra fattige familier, men den økonomiske nød er det eneste, deres baggrund har til fælles. Hvor Tracy kommer fra en familie i opbrud, med en voldelig, ofte fængslet far, og en mor uden ressourcer, er den unavngivne fortællers mor måske fattig, men dog ambitiøs universitetsstuderende.

Pigerne og deres venskab vokser, og mens 80erne spreder sin trøsteløshed omkring sig, lever de for dans og musicals. Tracy har noget af et talent for dansen – og for at skjule familiens sande tilstand – mens fortælleren er mere bogligt begavet. Hvor Tracy danser hvert trin fra de mange musicals, pigerne ser på video, læser fortælleren bibliografier om danserne. To pigeliv, så forskellige muligheder.

Det ender i et rabalder, et tragisk rabalder, og voksenlivet adskiller de to. Tracy forsøger at bryde familieforbandelsen om offentlig forsørgelse og få en karriere som danser, mens fortælleren drager på eventyr som personlig assistent for en Madonna-agtig popstjerne. En oplevelse, der bringer hende verden rundt på 1. klasse – og, skæbnesvangert, til en fattig landsby i Togo, Afrika.

Hver især forsøger personerne at gøre en forskel, for dem selv eller deres nærmeste, men alle støder de på verdens ulidelige ubevægelighed. Fortællerens popstjerne forsøger at redde verden, en pigeskole af gangen, men også den afrikanske virkelighed forandres kun trægt og nødigt – og slet ikke af en udefrakommende, uanset hvor sort vedkommende ellers måtte være.

Swing time er en ambitiøs, vidtrækkende roman. Den handler om race, om kulturel arv, religion, om fattigdom, om magtesløshed og selvfølgelig om glæden ved dans. Men først og fremmest handler den om et svært venskab, og hvor umuligt det kan være at overvinde samfundets umarkerede sociale barrierer. Det er en indsigtsfuld roman, en af dem man ikke helt kan slippe igen.

Smiths sprog er helt fantastisk. Sætningerne smyger sig blidt omkring hinanden, en efter en. Det er bestemt ikke sproglig minimalisme, men derimod en lækker, insisterende rytme, hvor fortællerens melodiske stemme træder tydeligt frem. Fornøjelse at læse og lade sig glide ind i.

Zadie Smith er udråbt til en af sin generations helt store forfattere, og BBC har sågar sat hende på listen over 15 af de største sorte britiske personligheder. Denne roman slår hendes navn fast som en gudsbenådet fortæller med indsigt og noget på hjerte. Det er en samtidsroman, der gør os klogere på det britiske samfund i begyndelsen af det 21. århundrede – og på os selv.

Zadie Smith: Swing time. 464 sider, oversat af Steffen Rayburn-Maarup. Rosinante, udkommer 18. august 2017