Man tror det er løgn. Men i 1970, da Gellerupplanen var helt ny, blev den faktisk kåret til Danmarks kønneste by af B.T. Ambitionerne for det nye byggeri var jo også store: gode lejligheder med altan, sportsfaciliteter, indkøbscenter, skole og svømmehal for bare at nævne nogle af tiltagene. Kort sagt alle de faciliteter den moderne familie anno velfærds60erne kunne drømme om.

Det startede altså godt, og i Gellerupplanen forklarer Mikkel Høghøj også beundringsværdigt klart hvad baggrunden var for de nye, store boligområder der voksede op i udkanten af mange danske byer. Bolignøden var stor, efterkrigsgenerationen stod på spring for at danne familier og mange eksisterende boliger var saneringsmodne. Det fremvoksende velfærdssamfund måtte gøre noget, og dette noget blev bygget i tidens vidundermateriale: beton.

De bedste arkitekter var sat på opgaven, så der var ikke tale om billigt byggeri til de fattige. Tværtimod. Man havde gjort sig mange tanker om, hvilke krav fremtidens familie ville stille til deres bolig og til deres boligområde. Der skulle være fællesskab og liv mellem blokkene – men sådan kom det ikke helt til at gå.

Der var ikke langt fra kåringen som Danmarks kønneste by til de første kritiske røster. Ungdommen trivedes ikke i betonen, skrev Ekstra Bladet allerede i 1974, og derfra fortsatte nedturen. Middelklassen ville hellere bo i parcelhus end i betonens velfærdsparadis, og betonslum blev et ord. Boligerne kunne ikke udlejes, og snart rykkede de udsatte og indvandrerne ind. Så hvad gik galt?

Lige præcis dét spørgsmål får man desværre ikke helt svaret på i Høghøjs bog. Den er mest af alt en hyldest til tankerne bag Gellerupplanen og et (berettiget) spark efter alle dem, der siden 1974 og til i dag har haft travlt med at tale området (og betonen) ned – både pressen, politikerne og kulturlivets slumromantik. Det er et forfriskende blik, men når området ubetvivleligt har og har haft problemer – hvad er årsagen så?

Var det måske arkitekturen, det var grundlæggende galt med, trods de gode viljer? Var det for grimt, for langt væk, sort uheld? Historien om Gellerupplanen er med små variationer historien om alle de øvrige storskala almene boligbyggerier rundt omkring i Danmark – her savner jeg et reelt bud, ligesom jeg ville ønske at der havde været plads til flere stemmer fra beboerne selv. Deres hverdagsfortællinger om livet i Gellerupplanen fra 1970 til i dag.

Gellerupplanen er niogfirsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien.

Mikkel Høghøj: Gellerupplanen. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 13. februar 2025