// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anna Grue: Blodigt bryllup
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Krimi

Anna Grue: Blodigt bryllup

Skrevet af den 13. marts 2024 – 05:24Ingen kommentarer

Den kære Fru Mortensens datter skal giftes og som sædvanligt har Fru Mortensen helt styr på det.

Hun har lovet at stå for al madlavningen og i ugen op til brylluppet er hun i fuld sving. Der koges og syltes og pureres og da festen skal holdes i gommens forældres bofællesskab, så er det også der, gryderne skal svinges.

Anne-Maj Mortensen får hjælp af de andre ældre i bofællesskabet og selvom hun må indse, at der er brug for mange hænder for at nå det hele, vil hun helst stå for det hele. Der er jo ikke rigtig nogen, der kan gøre det præcis, som hun havde tænkt sig.

Bedst som brylluppet nærmer sig og Anne-Maj prøver at holde tidsplanen, sker der en ulykke. Anne-Maj finder liget af en af de ældre kvinder forenden af en stejl trappe. Er hun faldet eller er hun blevet skubbet? Snart er Anne-Maj blevet en del af endnu en drabsefterforskning og inden længe sker det næste dødsfald.

Selvom Anne-Maj elsker at opklare forbrydelser, har hun ikke rigtig tid til det midt i bryllupsforberedelserne, for alt skal stå klart og knivskarpt til den store dag.

”Et blodigt bryllup” er en mini-krimi baseret på Anne Grues føljeton i Familie Journalen. Og man kan ikke andet end at holde af den lidt emsige efterlønner, der altid befinder sig på det forkerte sted.

Der findes efterhånden en hel række bøger om den kære Anne-Maj og det er et virkeligt fint og velskrevet miljø og persongalleri Anne Grue har skabt. Konceptet med en mini-hygge-krimi fungerer virkelig godt. Den første bog i den skønne serie er Mysteriet i genbrugsen

Anne Grue, Blodigt Bryllup, Lindhardt og Ringhof, 155 sider, 2024

Der er lukket for kommentarer.