Pilgrimsfærd er en tradition inden for mange religioner, og antallet af valfartssteder er enormt. Ofte kender vi kun nogle få af dem – Mekka for muslimer, Ganges for hinduer, Rom for kristne og selvfølgelig Jerusalem, der hellige by. I det protestantiske Danmark var pilgrimsfærd ikke noget, vi brugte, men dengang vi var katolikker var det en levende del af samfundslivet, både udenlands og indenlands. Og er det ikke som om pilgrimsfærden er på vej tilbage i en ny form?

Margrethe d. 1. var en af de regenter, der tog pilgrimsfærden alvorligt. Kort før sin død afsatte hun en større sum for at betale for, at pilgrimme kunne rejse til hellige steder i såvel hendes nordiske riger som i det store udland. Sådan var det nemlig, kunne man ikke selv ulejlige sig afsted kunne man betale nogen for at gøre det i sit navn og på den måde alligevel få del i det hellige.

Pilgrimsfærden i middelalderen var mange ting. Det var syge, der søgte helgeners hjælp til helbredelse ved at bede ved relikvier. Det var bodsgang for syndere, der kunne håbe på at færden gav dem frelse for deres brøde. Det var oplevelser for de eventyrlystne, og det var big business. Et godt relikvie i en kirke eller et kloster eller et særligt helligt sted kunne nemlig få indtægterne til at strømme ind.

Vi kender de store steder, som Santiago de Compostela, Rom og Jerusalem, men det var kun et mindretal der havde mulighed for at rejse så langt – eller råd til at betale andre for at gøre det. Heldigvis var der også et mylder af mindre helligsteder, også i Danmark, hvor man kunne bede ved helgeners grav, se hellige genstande og våge i håb om helbredelse eller frelse. De fleste af disse steder er næsten glemt i dag, 500 år efter at reformationen officielt gjorde op med ideen om man kunne få helgener til at gå i forbøn for en. Men sporene efter dem er der stadig.

Martin Wangsgaard Jürgensen tager os igennem pilgrimsfærdens historie, og perspektiverer den på fornemste vis i forhold til både den historiske, religiøse og geografiske kontekst. Jeg kendte slet ikke til de danske pilgrimsmål, og er derfor blevet meget klogere af de kun 100 sider. Dertil kommer interessante reflektioner over de moderne pilgrimsvandringer som Camønoen og Hærvejen, hvor religion fylder mindre men hvor det spirituelle alligevel følger den vandrende i et eller andet omfang.

På pilgrimsfærder fireoghalvfjerdsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling.

Martin Wangsgaard Jürgensen: På pilgrimsfærd. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 9. november 2023