Med ’Manden der bar solen’ tager Kristian Bang Foss et kæmpemæssigt spring fra sin forrige roman – ’Frank vender hjem’, en kulsort og humoristisk fortælling om to meget forskellige personer og familier i det danske klasseopdelte samfund.

Nu er vi derimod i bronzealderen ved Limfjorden, hvor høvdingesønnen Raudon er født og opvokset. Han har rejst i mange lande og kommer hjem for at overtage magten fra sin far. Men hans tvillingebror Hauhon har også øjnene rettet mod magten. Så der er lagt op til brødrestrid med svig og bedrag, vold og undergang. Det hele kompliceres af, at farmand måske slet ikke har tænkt sig at overgive magten, og hvis det skal ske, så kunne tvillingerne måske deles om den?

Dette er romanens ene hovedspor. Det andet styres af manglen på bronze, som man ikke kan undvære. For det er bronze, som skal ofres til guderne, så solen bliver ved med at stå op.

Bronzen kommer sydfra, og her er der opbrud og krig. Riger går til, handelsvejene er truede, og flygtninge strømmer mod nord, på udkig efter land, de kan erobre. Raudon er klar til at samle en stor hær og tage kampen op. Det bliver en særdeles blodig omgang, og Raudon har mange andre ting at slås med. Ikke mindst hans to koner, der ikke kan enes, den gamle far, der ikke styrer så sikkert som tidligere, og så er der brormand, der negligerer omverdenens problemer for i stedet at dyrke naturen og religiøse ritualer.

Bang Foss fremmaner denne svundne tid på intet mindre end magisk vis. Bronzealderen står tindrende klart med storladne landskaber, rejser til eksotiske mål, sejladser, drabelige slag, død og kærlighed. Der er spænding, udpenslet vold, mellemmenneskelige dramaer, poetiske passager, kort sagt en helt suveræn roman om fascinerende skæbner i Danmarks historie.

Kristian Bang Foss: Manden der bar solen. Gyldendal, 434 sider. Oktober 2023