”I 13 år fik jeg ikke lov at spise, hvad jeg havde lyst til, køre bil, bruge mine penge på det, jeg ville, drikke alkohol eller bare kaffe”.

Længe ventet, meget omtalt. Mange detaljer fra bogen var lækket, inden den udkom, men jeg glædede mig alligevel til at læse den fra ende til anden.

Og alle de ting, der har trukket overskrifter i aviserne i forbindelse med udgivelsen, er i virkeligheden det mindst interessante i denne her bog.

Vi har set, hørt og læst en masse om en af vor tids allerstørste popikoner, men det er sjældent kommet fra hende selv. Britney Spears har været omgærdet af meget mystik og har aldrig delt ret meget selv.

Denne selvbiografi fremstår som en form for forløsning for hende. Ikke en hævn. Endelig får hun mulighed for at fortælle, hvordan det hele har set ud fra hendes stol.

Og hvilken ulykkelig historie.

Vi hører om hendes opvækst med en alkoholiseret far og en mor, der ikke formår at gøre op med det. Om vejen til stjernerne, men også om tvivlen undervejs. Splittelsen mellem bare gerne at ville være den simple sydstatspige, hun var, med servitricejob og kærester, og samtidig udlængslen og kærligheden til musikken og performance.

Vi hører, hvordan hun udnyttes af alt og alle – ikke mindst sin familie, der på et tidspunkt får hende umyndiggjort og tager kontrollen over hendes liv fuldstændig udover at de kommercialiserer på hendes skæbne ved at skrive bøger og turnere i talkshows. Om hendes liv og ulykke. Av.

”Men et spørgsmål blev ved med at nage: Hvis jeg var så syg, at jeg ikke kunne træffe mine egne beslutninger, hvorfor mente de så, at jeg sagtens kunne rende rundt, smile og vinke og synge og danse i en million forskellige tidszoner hver uge? Lad mig fortælle dig én grund. Circus-turnéen indtjente mere end 130 millioner dollars”.

Bogen er meget fragmenteret. På grænsen til usammenhængende. Der er ikke kongruens i de udsagn, hun kommer med på tværs af kapitlerne, og det virker mere som dagbogsnotater, der er skrevet ind end en gennemarbejdet og velovervejet fortælling. Men det gør det meget autentisk, for det er nok sådan, det har været at være Britney Spears.

Hvor første halvdel af bogen mest er en kronologisk gennemgang af hendes opvækst, tider og steder, dukker der mere selvrefleksion op halvvejs i bogen. “Jeg tror godt, jeg vidste, at jeg var blevet mærkelig” eller ”Jeg gik i fælden. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle spille spillet”.

På et tidspunkt skriver hun også ”jeg var spejlblank dengang, men nu er jeg nærmest en CIA-agent”.

Jeg sidder ikke tilbage med følelsen af, at denne bog er en oprejsning for Britney Spears. At hun nu er genopstået som en ”strong, independant woman” efter årelang ulykke og nederlag.

Jeg har stor sympati for hende og er fortvivlet over, hvordan showbizz, magt og penge har fået skovlen under endnu et menneskeliv, hvis skæbne er så uendelig trist.

Det er en bog, jeg ikke ville have undværet at læse. Sådan en bog, man bare må læse. Et vidnesbyrd om vores tid og om den meget grimme bagside af showbizz. Må vi håbe, at nogen tager ved lære.

Britney Spears, Min egen stemme, Politikens forlag, oversat af Per Taagaard og Nikolaj Steen Møller, oktober 2023, 266 sider.