Vi har et stort behov for at forstå krigen i Ukraine. Hvad gik der galt i Rusland, hvor vi i det vestlige Europa naivt troede på, at afslutningen på den kolde krig også ville føre til demokrati og frihed? Hvilken tænkning ligger der bag angrebet på en nabo? Hvordan kunne det gå så galt – og hvorfor opdagede vi ikke, hvor Rusland var på vej hen noget før?

Det giver anledning til at dykke ned i den nyere historie, både den russiske, den ukrainske og hvordan den vestlige verden har ageret de seneste 30 år. Dertil kommer behovet for at følge udviklingen i krigsførelsen, hvor initiativet har bølget frem og tilbage, og hvor ukrainernes kampvilje og kampevne gentagne gange har overrasket både den venligtsindede vestlige verden og fjenden. For slet ikke at tale om den ukrainske ledelses evne til at vride våbenleverancer og opbakning ud af europæere og amerikanere.

Angrebet forsøger at give en samlet fremstilling af både udviklingen i Ukraine og Rusland op til krigen, men også af krigens første år. Det er en bog, der trods sit tunge emne (og virkelig store noteapperat) er skrevet i et letforståeligt sprog og som kan læses af en læser uden stor baggrundsviden. Den giver en fin indføring i udviklingen i Rusland fra afslutningen på den kolde krig til angrebet på Ukraine.

Den beskriver også krigens første tid, og er på den måde velegnet til en læser, der gerne vil sætte sig ind i baggrunden for krigen frem til bogen blev skrevet. Den bringer dog ikke noget nyt frem i forhold til de mange andre bøger, der er blevet udgivet det seneste år, og selvom det føles meget aktuelt at læse om hvordan de russiske styrker besatte Nova Kakhovka præcis i de dage, hvor dæmningen blev sprængt, så er det måske også lidt tidligt og ufærdigt at beskrive de vigtigste begivenheder i krigen – vi ved faktisk endnu ikke, hvilke fremrykninger og hvilke slag, der kommer til at være udslagsgivende.

Serhii Plokhy: Angrebet. 458 sider, Gutkind. Oversat af Jakob Levinsen, udkom 9. maj 2023