// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Christoffer Holst : Den glemte kogebog
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Christoffer Holst : Den glemte kogebog

Skrevet af den 17. august 2023 – 05:40Ingen kommentarer

”Du lugter som en tankstation”.

Max Nyström er en smart madanmelder, der bor hos sin moster indtil han lige får lidt styr på sit liv. Meldingen om tankstationen kommer fra hans lille fætter Sture, der har vækket Max efter endnu en heftig bytur. Og Max har sovet over sig – igen.

Denne gang får det konsekvenser for ham. En fyring og en hel del dårlige beslutninger senere har Max´ Moster fået nok. Han skal ud og klare sig selv og han får nøglerne til familiens lille bitte hus i Södermalm, der har været en gammel fasters atelier.

Get your shit together – siger alle omkring ham.

I atelieret finder Max´ en gammel håndskrevet kogebog. Bogen viser sig at være skrevet af Max mor, som forsvandt sporløst for 30 år siden.

Sideløbende med Max´ historie hører vi også om Kiki Nyström. Tilbage i 80’erne drømmer hun om at komme til storbyen, om at lave lækkert mad og hun får job på byens mest berømte restaurant. Der er så meget hun gerne vil og drømmene står i kø. Men også hun får taget en række dårlige beslutninger og lykken tager noget af en drejning.

I atelieret sidder Max nu og må få styr på sit liv. Han ved godt hvad der skal til – men vinen, nattelivet og det hårde liv trækker i ham. Men det her er hans chance, for at få styr på sit shit.

Den glemte håndskrevne kogebog får altså en stor betydning for Max og lige så stille finder han ud af, hvad han kommer af, og finder chancen for at vælge en ny vej.

Den glemte kogebog er en rigtig sød historie, der passer perfekt til hyggelæsning. God underholdning!

Christoffer Holst skriver skønne underholdende feelgood bøger og han er en uforbederlig romantiker og vi har tidligere anmeldt Solskin og parmesan.

Christoffer Holst, Den glemte kogebog, Flamingo, på dansk ved Rikke Toft Kleemann, 380 sider, 2023

Der er lukket for kommentarer.