Milo Cavalli er en skarp karakter. Efterforsker i økonomisk kriminalitet, halvt nordmand, halvt italiener med skarpe ansigtstræk og millioner på kontoen. Han klarer sig på de bonede gulve hos gustne medicinalfirmaer og de sleske advokater, som passer på deres forretninger. Han klarer sig også op imod østeuropæiske gangstere, og viser der sig en langbenet skønhed i hans synsfelt, så går turen gerne hjem til sengen og silkelagnerne. Det nærmer sig en kliche, men er det så alligevel ikke helt, for han rummer en sårbarhed og sensibilitet som giver et forsonende træk og en dobbelthed, som redder Milo fra at blive en karikatur.

I Smertehimmel står han med et mystisk dødsfald. En kvindelig forsker fra et internationalt medicinalfirma er fundet dræbt på et hotelværelse i Rom. Der er ingen tegn på kamp, hun ligger død på sengen, kvalt. Og så er det kun to år siden, at hendes teenagebror blev henrettet af bandemedlemmer uden for en lokal skole. Kan der være en forbindelse mellem de to drab, spørger Milo og hans norske kolleger om, og det ødelægger ikke for meget at afsløre her, at det er der naturligvis.

Sagen har tråde til fine advokatkontorer på Wall Street, firmaer der jonglerer med milliardbeløb og organiserede kriminelle i Oslos underverden. Undervejs konfronteres Milo med familiehemmeligheder, og en mystisk arv som han må til New York for at udrede.

Asle Skredderbergets opfølger til debuten ’Blød som metal’ er underholdende og spændende, med gode miljøskildringer fra såvel Rom som New York og Oslo. Og så er der tilsat en fin portion filosofiske overvejelser over, hvordan man agerer som et godt menneske med værdier og moralske normer – her i forhold til at være katolik, men uden den eksistentielle afklaring, som karakteriserer mange troende.

Asle Skredderberget: Smertehimmel. Grønningen 1. 389 sider. Oversat af Lillian Kingo og Morten Visby, februar 2022