// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kjell Westö: Lang
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Kjell Westö: Lang

Skrevet af den 16. november 2021 – 07:12Ingen kommentarer

En novembernat ikke langt fra årtusindskiftet ringer telefonen hos en midaldrende forfatter i Helsingfors. I den anden ende sidder hans ven, forfatteren og tv-værten Christian Lang. Han har brug for en spade, og lægger ikke skjul på hvorfor.

Tre år senere forsøger forfatteren at fortælle Langs historie. Det er historien om en midtlivskrise og et desperat forhold til en yngre kvinde. Et forhold, der ender med en spade og en fængselsdom. Det er historien om mand, hvis succes er ved at rinde ud, og som forsøger at revitalisere sig selv – på alle måder.

Lang har forelsket sig i 27-årige Sarita, der har en dreng fra et tidligere forhold. Men det er ikke så let at lægge tidligere forhold bag sig, især ikke hvis eks-manden ikke er enig. Derfor er Lang også historien om hvad mænd kan gøre ved kvinder – og hvordan mennesker kan ødelægge hinanden.

Jeg er generelt begejstret for finlandssvenske Westö. Lang er en af hans tidlige romaner, og den har andre temaer end de fleste andre af hans romaner. Det gør ikke spor, for klarsynet og det levende sprog er det samme som altid, og nyere Westö-fans kan med fordel gå tilbage i historien og læse Lang med som en interessant del af et spændende forfatterskab.

Bogblogger har tidligere anmeldt en del af Westös bøger, se f.eks. Tritonus eller Luftspejling 38.

Kjell Westö: Lang. 200 sider, Athene. Oversat af Jesper Klint Kistorp, udkom i 2003

Der er lukket for kommentarer.