// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Susanna Isern: Den store bog om superkræfter
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog, Billedbog

Susanna Isern: Den store bog om superkræfter

Skrevet af den 11. december 2019 – 06:57Ingen kommentarer

Har man superkræfter, hvis man er god til at sætte bamser i orden? Eller hvis man laver mad? Og hvad betyder det, hvis man er god til at tilpasse sig? Disse spørgsmål bliver besvaret i denne billedbog, hvor der præsenteres børn, der har forskellige superkræfter som humor, tålmodighed og hukommelse.

Med historierne følger fine illustrationer, som får det hele ned på jorden og giver ekstra kød til ordene. Som tegningen af Oscar, hvis superkraft er udholdenhed, der sidder på en bakketop ved siden af en kørestol. Der er ikke så meget udenomsnak – bogen er fin, overskuelig og sød.

Jeg fornemmede, at det blev lidt abstrakt for min datter, da vi læste det. Men så meget desto mere vigtigt at gentage den for at lære hende om de forskellige egenskaber, man kan have, og at det ikke handler om at være hurtigst, dygtigst eller højest. Måske især i denne performanceorienterede og resultatmålende verden, som allerede sætter ind i skolen, understreger bogen så fint, at vi alle har noget at byde på. Det behøver sket ikke at være bogligt.

Den store bog om superkræfter, Susanne Isern og Rocio Bonilla, Forlaget Albert, 40 sider. Oversat af Luna Svane Rodríguez og Lone Svane Jensen. Udgivet november 2019

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.