// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Pelle Hvenegaard: Bare stik ham en
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Erindringer

Pelle Hvenegaard: Bare stik ham en

Skrevet af den 20. januar 2020 – 06:09Ingen kommentarer

Bare stik ham en! Pelle Hvenegaard har samlet en række historier, der handler om hans liv. De rørende, sjove og alvorlige fortællinger, der har dannet ham som menneske.

Her er historier om at miste og finde og mange kan nok genkende sig selv i de historier, der pakkes i rygsækken og tages med igennem livet.

Pelle skriver godt og de rørende historier, hvor han blandt andet fortæller om at miste, at sidde ved sin morfars dødsleje, at være der da han trak vejret for sidste gang – fordi ”man skal ikke dø alene”, det er virkelig fint fortalt. Her er også de sjove historier, hvor han udleverer sig selv sammen med et par dumheder, dårlige beslutninger og komiske situationer.

Han skriver så fint om sine rejser, tanker og oplevelser fra han som barn sad i den noget specielle situation, at den film han medvirkede i, blev en kæmpe prisvindende succes. Alle disse historier er vedkommende og giver stof til eftertanke.

Jeg kunne derimod godt have undværet idiothistorierne – for Pelle har som han selv skriver et arsenal af historier om dårlige chefer og andre idioter. For min skyld kunne de være sorteret fra, de kommer til at virke i bedste fald ligegyldige, i værste fald tåkrummende. Jeg forstår ikke behovet for, at de skal med.

Men ellers får man, hvad der bliver lovet, en række erindringer der tegner et billede af Pelle Hvenegaards liv – på godt og ondt. Bogen er illustreret af grafikeren Hjortefar, der er virkelig dygtig og især forsiden er sindssyg flot og passer perfekt til bogen.

Pelle Gullacksen Hvenegaard er uddannet journalist og har arbejdet som tv-vært, producent og redaktør. Han debuterede som forfatter med bestsellerbogen ”Kære Zoe Ukhona”, en helt fantastisk bog om kampen ud af barnløsheden.

Pelle Hvenegaard, Bare stik ham en!, Politikens Forlag, 335 sider, 2019

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.